Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - K. E: En Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vidste, Konsul Gjertz var Byens rigeste Mand, hun var jo rent
betagende sød. Det kunde næsten lønne sig at gøre Kur her,
hun saa for Resten temmelig uskyldig ud, han maatte vist i saa
Fald lære hende op. Her kunde man jo gøre de mest omfattende
Studier af Kvindenaturen. I vore Dage, hvor den Ting stod paa
Dagsordenen, var det i Grunden ganske interessant dette at bli
Lærer til næsten voksne Pigebørn.
Der var noget umaadelig morsomt, noget pirrende for alle
de halvvoksne Pigebørn, i denne Frøkentitel. De rettede sig i
Ryggen, enkelte stelte lidt paa sit Haar, og kendte efter om
Strimlerne i Halsen sad rigtig.
»Det er da forfærdeligt saa koldt Damerne har det
herinde«, sagde Greve, gned sine smaa, benede Hænder og saa
mismodig bortover de igenfrosne Vinduer. »Aa det tiner nok«,
sagde hun med de indgrodde Øjne, »men saa render hele Gulvet
af Vand.« Og saa lo de alle sammen igen, hvide Tænder i runde
Ansigter alle Pultene nedover med det blege, hvide Dagslys fra
de frosne Vinduer udover dem allesammen. Greve fik atter en
Følelse af, at det var noget, som morede ham. »Damerne har
vel ikke noget imod, at jeg ryger en Cigaret.« Tænk, at han
spurgte om det, de vidste næsten ikke, hvorledes de skulde svare.
Cigaretrøg som var saa dejlig. Nej, naar de nu tænkte paa
Kandidat Sæther, som de havde maattet trækkes med i hele to
Aar, og som uafladelig havde gaaet og suget paa en sur Pibe og
trukket op i sine blegblaa Bukser, saa kunde de næsten ikke
skønne, at de havde holdt ud med ham.
De skulde ha Engelsk den første Time. Kandidat Greve
erklærede, at han frøs ihjel oppe paa Katederet og begyndte at
promenere op og ned. Der var en liden Plads ledig ved Siden
af Helga Gjertz, der sad yderst paa en Bænk. »Kanske jeg faar
Lov al sidde her.« Helga Gjertz kendte Duften af en stærk
Parfume, der blandede sig med den fine, russiske Cigaret. Uf,
hvorfor havde han netop sat sig ved Siden af hende, det var jo
saa gyselig generet. Bare at han ikke vilde, at hun skulde læse
op — hun kunde ingen Ting — og saa vilde han vist synes, hun
var dum — han havde saadanne skarpe Øjne — og — og — det
var saa gruelig lejt, at han sad der ved Siden af hende.
Naturligvis skulde Helga Gjertz læse et Stykke. Hun skilte sig daarligt
fra det, og havde faaet en dyb Rødme i Kinderne, da hun var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
