Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - K. E: En Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et altfor svagt Udtryk, i den syvende Himmel, rasende rasende
morsomt«. Der laa ingen i Sideværelset, som hun kunde
forstyrre, men hun talte alligevel dæmpet. Hendes fyldige
Altstemme kom sagte hvislende ind i Mørket til Helga.
»Det var godt, at ingen sad oppe og vented. Syntes du
vi blev længe, og endda kørte vi først. Greve vilde absolut køre
alene, vi var ikke i Følge med nogen*. Helga vred sig i Sængen.
>Åa og saadant Maaneskin. Paa Isen skulde du set Maanen.
Hvor har jeg gjort af Kammen — jeg dansede uafladelig med
Greve«. »Danser han godt«, kom det udenfra Mørket fra Helgas
Sæng. »Guddommeligt, men han holder kanske vel fast, jeg
holdt paa at miste Pusten mange Gange. Jeg er dødsenstræt,
og endda tror jeg ikke, jeg faar en Blund paa mine Øjne«.
Helga laa med store Øjne og stirrede ud i Mørket, Aa hvor hun
hadede Bolette. Rent ud hadede hende. Hvisked og fortalte og
bare, bare tænkte paa sig selv. Hun kunde se Næsen hendes
paa Skyggen paa Væggen, den var frygtelig tyk. Greve kunde
umulig bry sig om hende.
Da Helga tidlig næste Morgen stod op, kikkede hun ind
i Bolettes Værelse. Det grøn og hvidstribede Rullegardin gjorde
det blege Morgenlys end koldere. Kjolen, hun havde haft paa
i Gaar, hang over en Stol, Blonderne var smudset og krøllet, et
hvidt Korset laa paa Gulvet, hun kunde se, at Bolette havde
svedet, et Par lysegule krøllede Handsker med sorte Fingertupper
laa paa Toiletbordet. Strømperne vrængte paa Gulvet. Den
samme hadefulde Følelse fra i Nat kom over hende igen. Det
var næsten noget uappetitligt ved Bolette, som hun laa der nu
paa Ryggen med Munden halvt aaben og sov saa tungt, hendes
store, lidt tykke Hænder laa hvide og matte paa det violette
Sængetæppe. Greve kunde umulig bli forelsket i hende. Helga
gik noksaa trøstet paa Skolen.
Det var morgenkoldt inde i Skoleværelset, før Solen kom
ind. Greve var svært smaa i Øjnene og grøssede lidt af Kulde.
Han kom ned og satte sig ved Siden af Helga, men hun var
ikke vis paa, enten han gjorde det for at være nærmere Ovnen
eller for hendes Skyld. Men hun kom saa levende til at mindes
den første Dag, han var paa Skolen, og hvor fortvivlet lejt hun
syntes det var, da han kom ned og satte sig ved Siden af hende.
Hvor ganske anderledes alt var nu endda. Hun tænkte paa
Greve for hvert Ord hun sagde, naar hun snakkede til de andre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
