Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - K. E: En Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkte hun paa ham. Ja om hun bare drejede Hovedet eller la
Hænderne over Kors, saa havde hun en Hensigt med det nu.
Livet var ligesom blet saa meget mere indviklet end før.
En Aften sent skulde Helga et Ærinde ned i Byen. Der
blæste en Storm af Nordvest, Gaderne var næsten tomme, de faa,
der var ude, boutede sig frem med Hovedet, først kæmpende mod
Vinden for at holde Ligevægten. Lige udenfor Tobiesens Hjørne
stødte hun paa Greve. »Vi er frygtelig i Vinden begge to Helga«.
Aldrig i Verden havde hun truffet nogen, der kunde være saa
morsom som Greve. Han fulgte hende ned over Gaden. Det var
forbistret, saa gode Anlæg hun havde til at bli koket, tænkte
Greve. Denne halve Byden sig frem og halve Trækken sig
tilbage, denne naive Uskyld lige overfor en dulgt Kompliment eller
et dristigt vovet Ord, Helga kunde det alt perfekt. Det var
næsten Moro at snakke med hende nu. I Gjertz’ Port blev de
staaende. Helga trak sig langt ind i Mørket af Porten. Hun
haabede Greve kom efter, hun var vis paa, han gjorde det, og det
var noget saa pirrende frydefuldt ved dette at være alene der
inde i Mørket med ham. Vinden kom ude fra Havet i lange
sejge Tag. »Her blæser da saa gudsjammerligt«, sagde Greve.
»Saa luk Porten«, sagde Helga. I samme Øjeblik blev der
bælgmørkt, men Vinden trængte sig ind alligevel i lange, fine Pib.
Helga kendte igen den sagte Skælving i Legemet, men hun
syntes ikke, den var saa ubehagelig heller. Der gik nogen med
Lygte ude i Baggaarden. »Hvor er du henne, vil du ikke sige
mig Godnat da«? Greve famlede indover. Hans Haand rørte
ved hendes Kind. Hun kendte en stærk Cigarlugt. Nej, nej, han
maatte ikke kysse hende, Øjeblikket før havde hun ønsket det,
nej huf, hun hadede ham i Grunden. Hun stødte ham bort og
løb op ad Trappen. Oppe paa Gangen mødte hun Bolette.
»Hvem var det, du talte med nede i Porten«? »Greve«. »Fulgte
han dig hjem«? »Ja!« Bare, bare Bolette ikke havde mærket
noget. Der kom et underligt Udtryk i Bolettes Ansigt, noget
overlegent triumferende og dog paa samme Tid saa besynderlig
aandsfraværende. Hun nynnede et Par Strofer og løb op ad
Trappen, men der oppe fra raabte hun ned til Helga: »Tænkte
han, han skulde træffe mig paa denne Tid af Aftenen, saa gik
han fejl i Byen, det kan du hilse ham en anden Gang«.
Træffe hende, træffe Bolette, aa nej, hun maatte ikke
indbilde sig det. Han maatte ikke synes om Bolette — han maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
