Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - K. E: En Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der tog nogen i Dørlaasen, det var Fru Konsulinden med
et tændt Lys i Haanden, brusende af Atlas og Kniplinger. »Men
Barn, er du hér — og i Mørke? Hovedpine? Aa, den gir sig
nok. Ingen Narrestreger vil jeg vide af. Hægt paa mig dette
Armbaand. Kom nu — øjeblikkelig. Det er ikke Tale om, du
faar bli her oppe.«
Foran Moderen, som en slukøret Hund ned ad Trapperne,
ind i Værelserne. Nu troede vist Veninderne, at hun havde det
rigtig morsomt. Kanske de stod ude paa Torvet og saa op til
Vinduerne. En af Husets Gæster, rige unge Smith fra Nabobyen,
kom hen til hende. Han havde nogen blege vandblaa Øjne uden
Øjenhaar, som han saa svært med. Han blev staaende og snakke
med hende, stirret hende hele Tiden ind i Øjnene og vilde absolut
danse fire Danse med hende. Med én Gang kom der en vild,
underlig Følelse op i hende. Hun vilde faa unge Smith forelsket
i sig, rent vanvittig forelsket skulde han nok bli. Hun vidste,
hvordan hun skulde bære sig ad nu, saadan skulde hun bruge
sine Øjne og rigtig holde Leven, snakke og le rigtig højt, skulde
hun helst. I Grunden var det det eneste morsomme, som fandtes
i Verden, at gøre sig til for Herrer. Og da de dansede, klemte
unge Smith hende i Haanden, og Helga klemte igen. I det
Øjeblik tænkte hun ikke mere paa Kniven deroppe i Mørket Hun
vilde bare være dejlig, dejlig saa alle Herrer, der saa hende,
elskede hende.
»Har du i dine levende Dage set saa koket som Helga er
blet«? sagde Bolette til Greve, de sad i en Sofa inde i Balsalen.
Helga stod nede ved Døren, tre Herrer om hende, hun holdt dem
alle i Aande.
»Ja du maa tro, jeg har nok lagt Mærke til det Rent
udspekuleret koket. Jeg gjorde, hvad jeg kunde for at
modarbejde denne Tilbøjelighed, men det ligger nu en Gang i Kvindens
Natur«. Han lo, Bolette lo ogsaa: »Ja og ligesom I Herrer ikke
vil ha os slig«.
Han la Armen om Livet paa hende — og smilte med sine
hvide Tænder.
»Du er den sødeste af alle søde« —.
K. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
