Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dog den samme Moliére, blot at han har iklædt sig
Versenes Galadragl i de fine Komedier og viser sig i daglig
Paa-klædning i de lystige Farcer i Prosa.
Om al Verdens lærde kan paavise af hvilke Noveller
Shakespeare har taget Stoffet til sine Tragedier og Komedier,
hvor mange Scener de gamle Italienere har taget fra Plautus,
hvor mange Motiver, ja hele lange Replikrækker Moliére har taget
fra Italienerne, og Holberg atter fra Moliére ... det er forfærdelig
ligegyldigt; Shakespeare, de gamle Italienere, Moliére, Holberg har
ikke stjaalet. Je prends mon bien ou je le trouve, sagde Moliére.
Det kan være tidssvarende at trykke paa den Tangent, nu,
da vi hjemme ser Skolefukser bebrejde en stor Literærbistoriker
og Kritiker, at han ikke selv »finder paa« alt hvad han skriver.
Naar Digterne, hvis Profession det er at »finde paa noget«,
benytte deres Forgængere uden Stjærner i og uden Noter under
Teksten, skal saa Historikere og Kritikere absolut belæmre Læserne
med de afskyelige Sider med to Linjer Tekst og tredive Linjer
Noter under neden, hvad der gør Doktordisputatser ulæselige?
Jeg tror, at disse Ytringer er i den gamle Moliéres Aand.
Var der noget, som denne klare Aand, dette varme og kærlige
Hjærte, denne fine Kunstnersjæl hadede og foragtede, saa var det
Skinhellighed og Pedanteri ... hvad Henrik Ibsen kalder Livsløgnen.
Jeg vil gennemgaa den lystige Enaktskomedie Le tmriage
forcé.
Sganarelle er henne i Halvtreserne. Han faar i Sinde at
gifte sig. Han har forelsket sig i den skønne tyveaarige Doriméne.
Som besindig Mand spørger han sin Nabo Géronimo til Raads;
denne forudsiger ham visse Pandeprydelser som den sandsynlige
Følge af et saadant Ægteskab.
Det er akkurat Introduktionen til Holbergs Pernilles korte
Frøkenstand.
Mens Lystigheden er den eneste Tone hos vor store
Komediedigter i denne Indledning, dirrer der en lille Streng af
Vémod hos hans franske Forgænger. Man kender Moliéres
Historie, da han ben mod den skæbnesvangre Alder tog Armande
Bejart til Ægte og baade fik de Pandeprydelser, som ban saa tit
havde gjort Løjer med, og de Hjærtesaar, som gjorde hans sidste
Aar fortvivlede. Han kredser bestandig om dette Problem: den
ældre Mands Forelskelse i den unge Kvinde. Han vender og
drejer det, vender snart den latterlige, snart den tragiske Side af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
