Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdet ud mod Lamperækken, men i Tragedien klukker
Latteren, i Farcen Graaden ganske sagte. Her taler vi om en
Farce. Latteren vinder straks Sejr.
Sganarelle vil ikke give sig for en saadan Jævnbyrdigs
Raad. Han vil spørge lærde og kuriøse Doktorer om, hvad han
skal gøre. Han henvender sig først til Doktor Pancrace og saa
til Doktor Marphurius, en af den peripatetiske, en af den pyrrhoniske
Skole. Det er to forskrækkelige Hanskvaster. Giv Moliéres Komedie
i Hænderne f. Eks. paa en opvakt dansk Højskoleelev. Er han
et godt Hoved, vil han lé, fordi Humøret i Komedien er saa
uimodstaaeligt; er han ikke begavet med komisk Sans, vil han
finde, at Dr. Pancrace og Dr. Marphurius er to fjantede Narre.
Det er de ogsaa, men de er noget mere.
Middelalderen er sejg. Den franske Renæssansetid fik ikke
Bugt med den. Rabelais kæmper mod den som en Helt, men
han bruger alt dens Smuds til at kaste i Ansigtet paa den.
Michel Montaigne er maaske mindre genial maaske klarere og
finere end Rabelais, men hans Filosofi er for de faa udvalgte,
fremskredne Aander.
Følg saa Bevægelsen: Den franske Aands Kamp for at
blive sig selv. Barbariet, hele Middelalderen, hang som en Klump
under Fødderne paa Ronsard, ja Folk som Frasebyggeren Balzac
og Ordvælgeren Vaugelas var dog kun skolastiske Doktorer. Det
blev Moliére og efter ham Voltaire, der gav Middelalderen de
dybe Saar. Men de dræbte den ikke. Endnu spøger den f. Eks.
i Titler som Hertug (dux, duc o: Hærfører), Marquis (Markgreve),
Comte (comes). Ikke at tale om Baroner. Svare disse Titler til
Ordenes og Funktionernes oprindelige Betydning? Lad de Titler
passere, de er jo for saa vidt temmelig uskyldige.
Italienernes komiske Drama havde allerede Syn paa Doktoren
fra Bologna med hans Makkaronilatin og Syllogismer in barbaro.
Moliére tog denne lærde op, men han lokaliserede ham.
Sorbonnen lavede de Glas, hvori Middelalderens
Videnskabelighed blev henkogt som Konserver, og samme Institution
forsynede Glassene med de fire Fakulteters versificerede Etiketter.
Fuldkommen ægte garanteret Videnskabelighed!
De sloges som føre Karle, disse Professorer og Doktorer fra
Sorbonnen. De var graadige efter at oprejse Kætterbaal.
Var de da aldeles gale, kunde en Nutidsmand spørge?
Naar Pancrace i Komedien raser, fordi en Ignorant vil tillægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
