- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
315

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Frk. Johanne Krebs: Sygepleje og Sygeplejersker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maal, ja hvor man endog driver Uretfærdigheden saa vidt, at
man afkræver hende Skat, saa vel som Manden, uden at give
hende den samme Ret, som man giver ham, den, at være med
til at bestemme, hvorledes denne paa hedste Maade kan anvendes.
Fuldstændig korrekt vilde et saalydende Ræsonnement være: efter
som Landet regnes for Mændenes at disponere over, som de finde
for godt, saa kan ingen forlange at Kvinderne skulle interessere
sig for Landets Affærer, og lige saa lidt for dets Krige som for
alle de andre, og gør hun det af andre end personlige Grunde,
er det mere end man kan vente, end sige forlange af hende.
Som Støtte for sin Opfordring til at Kvinderne skal have
Værnepligt, anfører Fru Norrie et gammelt Brev af Madame de Fontenay
fra Revolutionens Tid; det er et meget naivt Brev, skrevet i
barnagtig Begejstring, men Brevskriverinden var ogsaa kun tyve
Aar gammel, og det er som sagt hundrede Aar siden det blev
skrevet. Brevet er kuriøst paa Grund af den Glæde, det aander
over at Mændene have Frihedens Goder, paa samme Tid, som
det fortæller os hvor fuldstændig Forfatterinden var blottet for
Forstaaelse af og Sorg over at Kvinderne vare udelukkede fra disse
Goder, som hun skatter saa højt paa Mandens Vegne; man skulde
tro, at hvor der var saa megen Glæde over Mændenes Frihed,
vilde det hos en Kvinde være et Savn, at hun og hendes Køn
ikke havde den; dog Madame de Fontenay er ikke enestaaende i
den vage Opfattelse at Frihedens Krav ere tilfalde tilfredsstillede,
naar blot Mændene ere frie Borgere. Hendes Brev begynder:
»Folkevalgte Borgeret — ja, naar Folket alene bestod af Mænd,
saa var Udtrykket korrekt nok; men da det ogsaa bestaar af
Kvinder, vilde det være at udtrykke sig rigtigere at sige
Mandfolkevalgte Borgere. — Ovenpaa denne højtravende Begyndelse
fortsætter hun paa samme Maade, hvorledes Mændene have deres
Forpligtelser og opfylde dem, medens Kvinderne ingen have og
ingen opfylde; hvorledes enhver Kvinde bør være Sygeplejerske
og gaa paa Hospitaler, og ikke bør have Lov til at gifte sig, inden
hun har opfyldt denne Forpligtelse; det skal ogsaa vække hendes
»naturlige Medlidenheds flygtige og golde Rørelse til en levende
Følelse for at hjælpe de ulykkelige, under en Styrelses Love der
ere givne af Eder«; (»Eder« ere de folkevalgte Borgere). Denne
sidste Bemærkning kunde rigtignok tyde paa alt andet end
Beundring for dem, der udgøre Styrelsen; men saaledes er det ikke
ment; Brevet er skrevet i fuldstændig god Tro. —

22*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free