Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt efter kom en tyrkisk Politi-Officer ind i Stuen i en
stærk ophidset Tilstand, den sædvanlige mahomedanske Ro havde
aldeles forladt ham, han gestikulerede, talte højrøstet, pegede paa
Englænderne og slog i Bordet.
Det havde været min Hensigt i de Par Maaneder, jeg
havde tilbragt i Conslantinopel, at studere Tyrkisk, jeg havde
fundet en Lærer, en Artilleri-Kaptajn, der tidligere havde været
Lieutenant i østerrigsk Tjæneste, men der skete i den Tid, han
var min Lærer, saa meget interessant, som jeg af ham skulde
høre om, at vore Timer mest bleve til Samtale paa Tysk; den
General, jeg senere havde fulgt i Krigen, havde gennemgaaet
Militærskolen i Metz og talte Fransk som en Franskmand, og
Resultatet paa mit Tyrkisk var — med Skam at tale om —
bleven det, at jeg daarligt forstod, hvad Politi-Officeren vilde.
Men Baptist forklarede det paa Fransk:
Englændernes Hestepasser havde drukket sig fuld, taget
Hø, der tilhørte Regeringen, for dermed at fore sine Heste, og da
han var bleven attraperet deri, havde han svaret, at han blæste
ad Regeringen og at Sultanen var en–––––––––-ja Ordet tør
jeg ikke udtale; man maa være Victor Hugo for at skrive det
Ord saa bredt, som det er — — og at Oppasseren nu vilde
blive hængt.
Englænderne forstode ikke mere af hvad Baptist sagde end
af hvad Politi-Officeren havde fortalt og spiste roligt videre.
Saa forklarede jeg dem paa Engelsk, hvad der var sket og
Oppasserens bedrøvelige Udsigter.
»I do’nt care«, (jeg er lige glad) svarede Obersten; »han er
en Bulgar.«
Denne Besked lod for saa vidt til at tilfredsstille de andre,
som Politimanden trak paa Skuldrene og lavede sig til at gaa,
men Baptist bad mig dog spørge Englænderne, om en af dem
ikke vilde gaa med ham, for muligvis at redde den ulykkelige
Oppasser.
De to Englændere saa lidt paa hinanden og den ene sagde
da: »Sterling«.
Baptist og Tyrken talte lidt sammen, hvorpaa Baptist med
mig som Tolk forklarede Englænderne, at det var et alvorligt og
vanskeligt Tilfælde, at de intet turde love, men vilde gøre alt,
hvad et Menneske var i Stand til, og at de under disse graverende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
