- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
325

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da Englænderne saa det, kom de hen til mig og sagde:
Sterling. Men nu var det mig, der havde glemt Engelsk.

Da saa Toget dampede af, saa jeg Englænderne støt,
sindigt tage Vejen ind ad Byen til.

II. Konduite-Hans.

Et Pust fra Krigen, en lille Erindring fra 64, et ubetydeligt Rekreationsarbejde
i en ledig Time, et Minde om en Ven, falden ved Dybbøl Mølle d. 18. April.

Hans var — som Lieutenanten sagde — »en Vagabonder«.
Der var Taterblod i ham, det saa man med et halvt Øje. I Geleddet
stak hans sortlokkede, brune Fjæs, kranset af mørke Dun, af
mod alle de hørfarvede Hoveder med de store, runde, vandblaa
Øjne; naar de andre Hoveder paa et Kommandoord kun drejede
sig langsomt, kastede Hans sit og i de aflange Øjelaag fløj de
kullede Sten lige ud i Krogene, det var som et Glimt fra et Fyrtøj.
Han var af en anden Race.

Havde ikke Lieutenanten holdt sin skærmende Haand over
Hans, var det gaaet ham værre, end det gik ham — og det gik
tit galt nok endda; men efter den almindelige Mening saa
Lieutenanten lidt for meget gennem Fingre med hans Kunster.
Det, sagde man, stammede allerede dernede fra den tyske
Grænse. Den sidste Nat, de danske stod dér, fik Hans Lov til
at gaa fra Vagten paa Bal; han var Løve paa Danseboderne og
hans Jysk-Tysk forstod Pigerne brillant. Men om Morgenen
kom han sveddryppende, rød og oppustet lige fra Gulvet til
Vagten, medbringende en Fyr, der havde Lommen fuld af
Proklamationer fra »Friedrich der Achte«; ham stillede Hans (og
Lieutenanten sagde slet ingenting) ædelmodigt Valget mellem Hullet og
at sluge en af sine egne Plakater; Fyren slugte den og løb
sin Vej.

Hans stod Post-for-Gevær, da de tyske Tropper kom,
Musik i Spidsen — og Musiken spillede »Schleswig-Holstein« —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free