- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
327

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Møllen og Gammelmarksbatterieme, og saa gik de i Land paa Als
og marcherede ad Dybbøl til. Da de naaede op til Sønderborg,
var Sangen gaaet i Staa, Skuddene drønede hult og truende,
Dybbøl Bjærg stod mørkt, tavst, skummelt — som en Ligkiste;

Sønderborg Bro!–––-var det ikke Broen fra Livet til Døden?

Og Skridtene blev kortere og kortere; Kolonnen gik næsten istaa.

»Hans! kaldte Lieutenanten, kom her hen min Dreng, saa
skal du faa den bedste Plads. Du kan gaa foran og synge os en
Vise. Maaske du har en ny parat?«

»Til Tjæneste, Hr. Lieutenant!« — og Hans sang for, og
hele Kompagniet faldt ind i Omkvædet, som med Smaaforandringer
og Variationer i Tonefaldet gentoges de Snese Gange:

Hør nu Folk, hvad jeg er for en Ka’l:

Jeg kommer fra Dybbøl Mølle.

Tysken skyder, som var han gal
Fra Sandbjærg og Ragebølle.

Men Soldaten blæser ad Kuglernes Spil
Og ryger og synger en Vise dertil. —

Julia-Hopsa-sa,

Juli-Juli-Julia,

— Naa! hvordan gik det da?

Den Snak, I hørte, om Slagterbænk,
Hvor Ofret lider og gruer,

Den rummer af Sandhed ikke et Stænk:

Det regner med stegte Duer,

Med Løgsovs og nye Kartofler til;
-Og Tysken gi’er gratis, saa mange man vil.
— Men hvordan gik det da?

Der find’s ved Dybbøl Mølle en Skov
Med Buske og Annemoner,

Med Harpeduft og med Dans og Sjov,

Med Piger og gifte Koner.

Og Soldaten kysser der, hvem han vil; —
Og Piger og Koner gi’er Mundtøj til.

— Naa! saadan gik det da?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free