Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kaptajn W. Dinesen: Tre smaa Krigserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa de fine, smalle, hvide Hænder tegnede Aarerne sig tydeligt —
men der var ogsaa blaat Blod, det fineste blaa Blod i de Aarer,
det lille de i Navnet gav Anelse derom; hvis han ikke havde
været Abbé, vilde han have haft Ret til at kalde sig Chevalier,
hans Stamtræ gik tilbage til Korstogene, og han var født
Mal-teserridder.
Vore — hans og mine — Berøringspunkter indskrænkede
sig i lang Tid til, at vi hilste paa hinanden. Saa kom vi en Dag
lidt nærmere i Forbindelse.
Der var bleven taget en Spion; man havde fundet Papirer
paa ham, han blev bragt til Armékorpsets Hovedkvarter og skulde
der forhøres; og nu kom der Bud til mig, at det havde ikke
været muligt at faa noget ud af ham, hvilket formentes at ligge
i, at han som Tysker ikke forstod, hvad der blev talt til ham.
Jeg skulde tale Tysk med ham. Han var udenfor paa Stentrappen.
Jeg traf en middelaldrende, temmelig skiddent udseende
Mand i en graa- og sortstribet ulden Kappe siddende paa et af
Trappens Trin med en Landsener staaende ved Siden. Det
knagfrøs, Sneen laa i Gaderne og flimrede i Solskinnet paa Husenes
Tag. Spionen sad med de bare Hænder foldede over Knæene,
Hat havde han ingen af, Tænderne klaprede som en Rangle i
Munden paa ham, Øjnene løb uroligt spørgende omkring, men
han svarede intet paa mine Spørgsmaal. Jeg tog ham indenfor
i Varmen, men opdagede snart, at det ikke var af Kulde, at
Tænderne klaprede og heller ikke af Mangel paa Forstaaelse,
at han ikke svarede: han kunde ikke tale af Frygt. Han var
lamslaaet af Rædsel, hans Tunge var bleven til en ubevægelig
Masse, kun hans Tænder slog uafladeligt mod hverandre og Øjnene
rullede forvirret omkring.
Det gjaldt for os om hurtigst muligst at faa hans
medskyldige opdagede, om han havde nogen, hvorfor jeg bad om
Tilladelse til at maatte love ham Livet, hvis han røbede disse.
Haabet virkede som et Trylleslag paa ham, og inden Aften havde
vi nappet 6 Fyre med utvetydige Beviser for deres Forbindelse
med Fjenden. De dømtes til at skydes næste Morgen Kl. 9, bleve
satte under min Opsigt og indespærrede med en Underofficer til
Bevogtning i en Stue bag vort Kontor, hvor der blev lagt Hø
paa Gulvet. I Nattens Løb var jeg flere Gange inde hos dem,
men traf dem sovende eller i alt Fald liggende roligt.
Tilskueren. 188S. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
