- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
374

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kaptajn i Flaaden O. Irminger: Emin Pascha

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mangle noget og at klæde sig i Skind, da Beholdningerne af
Bomuldstøj slap op. Det var en stor Sorg for Emin, at han ikke
en Gang kunde samle Planter, da hele hans Papirforraad var
sluppet op, og han udtaler et Sted i sine Breve en sand
Henrykkelse over, at hans gode Ven, den Rejsende Dr. Junker, hvem
vi straks skulle berøre med et Par Ord, forærede ham noget
Papir. Luksusartikler som Kaffe og Sukker vare slupne op for
længe siden.

Emin, der havde gjort sit Regnskab op med denne Verden,
var efterhaanden bleven saa vant til at modtage daarlige
Efterretninger, at han næsten var bleven blaseret i den Retning. I
Begyndelsen af 1885 blev Tilstanden i Lado, der truedes med
Hungersnød, højst alvorlig, og Emin maatte være betænkt paa at
skaffe Ægypternes Hustruer og Børn og overhovedet alle
Non-kombattanter et andet Opholdssted, hvilket ikke var nogen let Sag.
Fra de af Keremallah oversvømmede Distrikter indløb der de
sørgeligste Efterretninger om, at Mahdisterne og Slavehandlerne
skændte og brændte og gjorde Slaver, men hvor vant saa end
Emin var bleven til Modgang og Sorg, saa maatte dog
Efterretningen om Khartums Fald og om, at Gordon, den Mand, hvem
Emin saa op til som til ingen anden, og hvem han havde gjort
til sit Forbillede, var bleven dræbt, gøre et næsten knusende
Indtryk, selv om han kunde nære et svagt Haab om, at ikke alt,
hvad der stod i efterfølgende Brev, som Emin modtog d. 18. April
fra Keremallah, var fuldt paalideligt. *)

Vi gengive næsten ordret dette mærkelige Brev:

»Kopi af en naadig Befaling fra vor Herre Mahdien — han
være priset! — til hans Statholder Kheremallah, Scheik Mohamed,

*) Man erindre, at Emin, der levede saa ganske afsondret, ikke engang
vidste Besked om Gordons Mission til Khartum. Rygtet om, al Gordon
atter var kommen til Sudan, havde dog forplantet sig til
Ækvatorialprovinsen, men Emins Kundskab herom var kun følgende: „En Mand,
der kommer fra Kordofan*, skriver Emin i sin Dagbog d. 22 Juni 1884,
„beretter, at Mahdien har vist sine Tilhængere nogle tillukkede Kurve
og fortalt, at Gordon var draget fra Ægypten i Spidsen for 60,000 Mand,
rigelig forsynet med Penge og alt for al maale sig med ham. I Kurvene
befandt sig de 60,000 Mands Sjæle – 20,000 vilde blive opslugte af
Jorden, 20,000 vilde forsvinde i Luften, og Resten vilde slutte sig til
ham, Mahdien.* Af lignende Rygter var der en stor Mængde i Omløb i
de øvre Nilegne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free