Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Fra de tyske Revolutionsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spliden mellem de forskellige slesvigholstenske Partier og mellem
Statholderskabet, Centralmagten og den preussiske Regering har
været saa dybtgaaende og bitter som vel muligt. Man nærede i
ledende slesvigholstenske Kredse — og med Rette — en dyb
Mistillid til de tyske Regeringers og især til Preussens Oprigtighed,
og man var, til Dels ved Indberetninger fra de af den preussiske
Gesandt Bunsen paavirkede slesvigholstenske Agenter i London,
kommen til det Resultat, at den slesvigholstenske Arme burde
udrette saa meget som muligt alene og optræde saa godt som
uafhængigt af Rigstropper og Preussere. Ogsaa Prittwitz paa sin
Side ønskede at have saa lidt som muligt at gøre med Bonin og
Slesvigholsteneme, og derved fremkom den næsten totale Mangel
paa Samvirken, der var en af Hovedaarsageme til Nederlaget ved
Fredericia. Hertug Ernst fortæller ogsaa, hvorledes Bonin og Prittwitz
paa den hadefuldeste Maade væltede al Skylden for Nederlaget over
paa hinanden. Med Hensyn til den almindelige Befolknings
Stemning, indrømmer Hertugen, at særlig Landbefolkningen, ogsaa i de
tysksindede Dele af Slesvig, indtil Fredericiaslaget nærede stor
Hengivenhed for Konge og Kongehus og kun lod »sin Samvittighed
berolige« ved det, han selv kalder »Fabelen« om Kongens Ufrihed.
Ogsaa Adelen, der nødig vilde undvære de større og fordelagtigere
personlige Udsigter, som Forbindelsen med Danmark frembød,
var gennemgaaende ikke stemt for en fuldstændig Løsrivelse og
haabede paa en blivende Personalunion. Trods sin personlige
Sympati for Augustenburgerne bekræfter Hertugen den fra saa
mange Sider bevidnede Opfattelse, at begge Brødre, og især
Prinsen af Noer, var alt andet end populære i Hertugdømmerne.
Med stor Bitterhed skildrer Hertug Ernst Tysklands og
Europas Holdning til det slesvigholstenske Spørgsmaal. Hans
Broder Prinsgemalen holdt ham stadig underrettet om Sagernes
Stilling i London. Baade Prins Albert og Dronning Viktoria stod
fuldstændig paa slesvigholstensk Side, men Prinsen skjulte ikke
for sin Broder, hvor slet Sagerne i øvrigt stod. Ministeriet og den
offentlige Mening i England holdt med Danmark, og Palmerston
læste ikke engang Bunsens talrige og omfangsrige Noter. I
Sommeren 1849 var Palmerston endog saa ivrig for at øve Pres paa
Preussen, at han i Ministerraadet foreslog, at England skulde
udtale, at det var dets bestemte Beslutning at alliere sig med
Danmark, hvis ikke Krigen var endt inden den 1ste Juli. Det var
kun Dronningens energiske Indsigelse, der forhindrede dette, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
