- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
409

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hundrede, og hvis det, de saa, ikke havde været Kristiania og
Rendsborg, men Amiens og Rom — vilde have optraadt, som de
nu fortæller, at de gjorde. Og der er næppe Tvivl om, at de
vilde have gjort det. De er jo netop af den Slags Folk, som i
gamle Dage drog ud paa Æventyr og handlede anderledes end
Mængden; nu er de nødt til at lave deres Lyster om i Ord eller
højt regnet gaa ud en Nat og gøre Spektakler. Det er jammerlige
Vilkaar.

I det anførte Vers af Vogt staar der, at Wergelandsstøtten
er huggen i Sten. Det er galt, den er støbt i Bronce, men det
rimer ikke paa >sken«, og vi har dér en anden digterisk
Ejendommelighed, der er ret almindelig, nemlig at der for et en Gang
valgt Udtryks Skyld, som man har kært, ofres ikke blot en enkelt
lille Rigtighed som i dette Tilfælde, men, om det skulde være,
Velfærd og Fremtid. Folk i Almindelighed véd ikke, hvilken
Bedrift der stundum kan ligge bag Bibeholdelsen af saadan en
særegen Betegnelse i en digterisk Frembringelse. Bedst er det
jo saa rigtignok, naar Betegnelsen rummer en Sandhed, der ellers
kunde være bleven husvild i Landet.

Men alt dette fremhæver ikke det gode i Vogts Digte. Og
de er gode. Blot ved de anførte Linjer vil man have faaet et
Indtryk af den Friskhed og Lethed i Udtrykket, som denne
Forfatter raader over. Men der er Ting, der er meget smukkere.
Man kan slaa op hvor man vil, overalt støder man paa kækt
valgte Ord, der maler hvad de skal. Og det bedste ved det hele
turde være, at den Ungdom, der spores i Digtene, er fuld af
Løfter. Han tager sine Ord som i Flæng og bøjer dem sammen
til Strofer, der falder ham lige naturlig i hvad Form som helst.
Den Mand har aabenbart ikke mere end lige netop begyndt. Og
Æmnerne? De er af den Slags, som vidner om et Sind, der ikke
hurtig er færdig med Livet og dets Plage. Er Vogt af Form
temmelig moderne dansk, saa er hans Indhold det ikke. Han er
greben af Begivenhederne uden om ham, han venter, at der maa
ske noget, og han vil være med. Han har den kraftige Naturs
Samfølelse med det Folk, som er hans eget, og han kan hade
og han kan elske — det sidste rigtignok, til Forskel fra andre
Digtere, uden at det synes at have angrebet ham synderlig.

Der er noget pynteligt og stærkt over Vogt, noget
livfuldt ligeglad og alvorligt, noget, som ubetinget maa vinde sunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free