Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesker, og saa noget, som kan gøre en en Smule betænkelig.
Hvad skal den megen Svingen med Hatten til, og hvorfor alligevel
ikke være lidt omhyggelig med, om en Ting er af Sten eller
Bronce ?
Blandt den Mængde Bøger, der venter paa Tilskuerens
Omtale, har Jonas Li es Et Samliv opnaaet høj Rang hos
Publikum; den er hurtig bleven købt i et ualmindelig stort Antal
Eksemplarer. Folk maa i Bogen have fundet mere, end
undertegnede Anmælder kan finde.
Den er skreven med glimrende Liv, naturligvis, menÆmnet?
Er det ikke en Smule fattigt? Ikke den Opgave i Almindelighed
at skildre, hvorledes et Ægteskab inde fra kan opløse sig og
smuldre hen som en Bygning, hvor der er Truske i Tømmeret.
Det kan være en Opgave af den allerstørste Betydning. Men et
Ægteskab af denne Beskaffenhed. Her sidder i en norsk
Provinsby to tarvelige Mennesker, der, om de forliges eller ikke
forliges, bliver lige kloge eller dumme for det. Sagfører Mørk vil
tjæne Penge og skabe sig en behagelig Stilling, og hans Hustru
vil have et hyggeligt Hjem. Da hun er uudviklet og temmelig
ufornuftig, falder det ham ikke ind at tale med hende om sine
Forretninger, der mere og mere sluger hans Tid og Interesse;
hun keder sig og bliver bitter, Skænderier opstaar, og de glider
hver til sin Side, idet Konens Ufornuft synes at gro som Tidsler
paa en Mark, jo mere hun for sine Børns Skyld og sit onde
Lune driver Manden over i et mut Væsen og en Ensomhed, der
er større end den tvungne paa Kontoret. Kærligheden gaar tabt
imellem dem. Men da vi aldrig har set, at dens Værdi har været
synderlig stor, saa synes denne ægteskabelige Bygnings Ruin ikke
at kunne blive sørgeligere, end Forfaldet af saa mangt et
almindeligt Hus, vi kender, og om hvilket vi véd, at det er daarlig
bygget. Den hele Begivenhed har fra første Færd en vis mat
Karakter af, at saa maatte det være. Der foregaar ingen Kamp
for vore Øjne, og der er ingen virkelig Ulykke i, at dette Samliv
hører op at være, hvad det oprindelig var: en Parring, som kun
tilfældig foreløbig gik godt.
Bogen er for øvrig fuld af Motiver til en rig Roman. Man
tænke blot paa Slutningen, da Børnene er vokset til og viser
forskellige mærkelige Anlæg. Men alt det har Kunstneren ladet
ligge. Forhaabentlig er det blot opsparet til en anden Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
