- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
413

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Literaturoversigt. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

enkelt Gang bliver den hvas i Tonen, som da Vincens, det er
Helten, henimod Slutningen ligger paa en øde Snemark og skal
dø, men i sin Febertilstand vender Stillingen om:

Du gamle skidne Verden med din Yngel,
nu ligger Du paa dine Værker dér.

Du vidste med dig selv, du var en Slyngel,
saa sov da sødt, Du gamle Farisæer!

Men ellers er den Bitterhed, der kan give sig Luft i Heltens
Klager, ikke af giftig Art. De fleste vil sikkert læse det
store-Digt igennem med en stadig stigende Undren over, at man
ligesom aldrig kan faa fat i det, Digteren egentlig har haft
paa Hjærte, og kommer man til Slutningen, naar Forundringen
unægtelig en ikke ringe Højde, ved at man erfarer, at Meningen
med det hele var, at Vincens har lært, at han skal være »Opdragere
for de smaa for at værge dem mod

det, som er Nationens største Fare,

Fantasteriet, denne gustne Mare,
der længe nok har hærget i vort Land.

Vi har nemlig i Bogen kun haft meget lidt med »vort Land« at
gøre, og af Fantaster har vi der næppe nok set andre end
Helten selv. Og under alle Omstændigheder synes det at være
en mærkelig Fremgangsmaade af Hr. Alfred Ipsen at skrive et
langt Digt, der i god Tro tager en poetisk Aandeverden i Brug,
for at indskærpe Folk, at Fantasteri er en gusten Mare. Hvad
om Hr. Ipsen havde brugt det Stof, han sidder inde med, og
som paa ingen Maade er til at kimse ad — der er baade nydelige
og morsomt sete, karakterfulde Optrin i Bogen — til at skrive
en Nutidsroman, der netop havde til Forudsætning, at Fantasteri
trænger vi for Øjeblikket lige saa lidt til i Kunsten som paa
andre Omraader?

Hvad der her er bedrevet, er imidlertid ærlig Gerning.
Vers og Aander og Trylleringe kan ingen misforstaa, og det bør
udtrykkelig fremhæves, at enhver, der har Smag for sligt, bør
læse Alfred Ipsens Digtning. Den er livlig og stundum nok saa
dyb, og synder egentlig kun mod sin egen Form, ved at lade alle
mulige »Skygger«, »Sjæle«, Ahasveruser og almindelig dødelige
tale i den samme dannet spottende Tone. Men hvad skal man
sige om en ung Forfatter, der giver en »realistisk« Novelle til
bedste, hvori der omtrent ikke findes ét rigtigt Ord? Digt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free