Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Det kongelige Teater har søgt at gøre gammel Uret god igen ved
Opførelsen afMolbechs over en Menneskealder gamle Drama Dante, det har i
Henseende til Udstyr gjort alt for at sikre Stykkets Sceneheld, og, som del
lader, er disse Bestræbelser bievne kronede med Held. Derimod er den
beklippede Skikkelse, hvori Stykket opføres, temmelig uheldig, man er gaaet
for vidt i sine Bestræbelser for at simplificere, og er herved kommen for Skade
at bortskære vigtige, ja helt usavnelige Led i Stykkets tekniske Bygning. Et
Par Eksempler vil klargøre dette: først forekommer nu Casellas Fortælling om
de to Hunde helt unødvendig og slaar i den skarpeste Modstrid til hans
øvrige Opførsel i den Scene; i den trykte Udgave er det ogsaa helt anderledes:
dér er den et vittigt Svar paa, en Modgift mod Dinos Smigrerier for Folkets
daarlige Forfængelighed; dernæst er hele Scenen, hvor Kardinalen og Dino
under Venskabsmaske inddrypper Guido Bella Misfornøjelses-Giften, helt
udeladt, hvorved hans Frafald og hele senere Opførsel kommer til at staa i et
højst uklart Lys, ej heller er det let at fatte, hvorfor Dino, der før døde i
Slutningen af fjærde Akt, nu undgaar denne sin velfortjænte Straf. Et ganske
lille, men meget betegnende Eksempel er følgende: under Priorvalget falbyder
en Dreng paa Torvet en Smædevise om Corso Donali, i den trykte Udgave
træffer han paa en af de sammensvorne Adelsmænd, denne slaar efter ham,
og Drengen skriger: „En Sort, en Sort! Stop ham, det er en Sort!* men Dino,
der staar hos, stopper hurtigt hans Raab med Penge; ved Opførelsen var det
en af Borgerne, en Hvid, der slog efter Drengen, og hele Optrinet blev saaledes
meningsløst, ti hvorfor i al Verden skulde en Hvid harmes, fordi en Smædevise
om en Sort falbydes? Man har, som sagt, ved de foretagne Forkortelser kun
brudt sig lidet om del, man kappede bort, var nødvendigt i Stykkets Bygning:
man har flere Steder skaaret Melodramaets Traade over, og tilbage staar nu
en Række farveprægtige Tablauer.
Var Udstyret saaledes Øjenslyst, var Udførelsen derimod for de allerflestes
Vedkommende hverken Øjens- eller Ørenslyst, særlig gælder dette Fru Hennings.
Hun er uimodsigeligt vor i Øjeblikket betydeligste Skuespillerinde, men hun
synes for Tiden at staa ved et kritisk Punkt: ikke længere ganske ung, gaar
hendes Bestræbelser mere og mere udulgt ud paa at synes pur ung, i Reglen
tager hun, som ogsaa her i Dante, Uskylds engleblonde Paryk paa; denne
forynger vel, men tillige kaster den et melende Slør over Ansigtet, der næsten
helt berøver dette Personlighedens Udtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
