Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spillerindeme, dog ejede hendes Spil intet af Tragediens store Stil, og sandt
at sige var der ikke saa lidt af Duftvaudevillens Sødladenhed over denne Beatrice.
Af de øvrige rollehavende maa Hr. Zangenberg nævnes for sin glade,
maaske dog lidt for glade Casella, Hr. Helsengreen for sin majlandske Borger
med det skadefro, drillende Smil, Hr. Jerndorff, der dog gav Dino mere som
Teaterskurk end som Blomstersprogets kælne Digter, hvorved Fremsigelsen af
Digtet til Italiens Pris mistede al Baggrund og derfor blev ganske bleg og mat,
og endelig Hr. Emil Poulsen. Da han som Skuespiller ikke er af mange Ord,
og da Stykkets Danle af alt mest er en akademisk Retoriker, passede han kun
daarligt til Dante, intet Under derfor, at Ordstrømmen flød langsomt og graa
fra hans Læber, først da Dantes ærgærrige Stolthed mødte Modstand, kom der
Kraft og Fart over hans Tale. For øvrigt maa det ikke glemmes, at det var
lykkedes Skuespilleren helt godt at give sit ellers saa bløde Ansigt et viljefast
og harmfuldt-strængt Udtryk.
Foruden Dante har det kgl. Teater spillet Den Yngste, sagtens nærmest
for at give Frk. Fredstrup Lejlighed til anden Debut; hensynsfuldere mod
alle Parter havde det maaske dog været, om Teatret havde forment hende denne.
Den første Betingelse for at spille Hertz er, som tidligere fremhævet her i
Tidsskriftet, at mestre hans Sprog; dette magtede Debutantinden aldeles ikke,
og hendes Stemme, der vansjredes af en god Del forkølede Nasallyd, blev ikke
sjældent helt borte i nogle uartikulerede Vov-Vov. Maaske vil mange synes,
at det er uretfærdigt at fare saa haardt frem mod en Debutanlinde, og tillige
unødigt, da den unge Dame efter al Rimelighed ikke naar at blive antaget som
Skuespillerinde, men Frøkenens uforknytte Optræden med de mange tomme
Balletmanerer og hendes Primadonna-agtige Stillen-sig med Ansigtet ud mod Publikum,
saa snart hendes Repliker talte over et Par Linjer, virkede temmelig udfordrende.
Man kan hos en Debutant bære over med mange, ja næsten med alle Fejl,
blot der mærkes Respekt for Opgaven og Agt for Kunsten, men dette savnedes
netop hos Frk. Fredstrup; hun syntes ikke at sige: „Bær nu over med min
Skrøbelighed", men meget snarere: „Her er jeg!*
Den hele Forestilling var kun lidet lystelig. Hr. Axel Madsen, der
havde lagt sit Ansigt i krænkede Skolemesterfolder, fandt intet Udtryk for Tadeos
inderste Sjælsegenskab: Længslen efter Varme; Tadeos omtrent første Replik
tolker denne tørstende Længsel, og den faldt monotont, ja næsten uhørligt fra
Hr. Madsens Læber, dermed var Lyset taget fra Hertz’s Figur. Er det for
Resten ikke urimeligt, at Tadeo, der har følgende Replik:
„Hvad, atten Aar? og Du har intet Skæg!
Da jeg var atten Aar, jeg havde tykt.*
spilles med skægløst Aasyn?
Hr. Schrams Cola, der er jævngammel med Stykket, fortjænte at være
Paradigma for komisk Fremstilling i Hertz’s Skuespil, netop saa stilfærdig,
saa fri for al Spræl, saa fjærn fra grove Løjer som fra pindehuggende Tørhed,
som hans Cola, er Komiken hos Hertz; dog, Hr. Schram viser ikke altid samme
forstaaende Maadehold som her, et Eksempel i modsat Retning er hans Skaarup
i Sparekassen. I Den Yngste var det Hr. Olaf Poulsen, der med grovkornet
Overdrivelse molesterede den Hertzske Komik; hans Munk Fra Simone, der
synes at høre hjemme paa en meget tarvelig Maskerade, var med el mildt Ord:
Fjællebodskomik, som en 3dje, 4de Rangs Provinsskuespiller ikke kunde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
