Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sælland, at man sælger Bonden som et uskelligt Kreatur«, skal
for Fremtiden være afskaffet. Vi har ligeledes en gammel
Efterretning om, at Kongen en Gang samlede Sællænderne til Tinge og
forelagde dem det Spørgsmaal, om de ikke vilde have deres Frihed
tilbage; men det siges, at de allerede den Gang følte sig saa
forkuede, at de ikke vovede at ønske det, idet de ikke havde Mod
til at gaa den Kamp i Møde, som de vilde være komne til at
be-staa sammen med Kongemagten mod dem, der underkuede dem.
Et andet Bevis paa, hvorledes det var gaaet tilbage og gik tilbage
for Bønderne, er de Oprør, som gentagne Gange bryder ud. Det
kan ikke være andet end at, naar Bonden gør Oprør, er det,
fordi han er bleven trykket for haardt. Det siger allerede Saxe
om Skaaningerne, da de gjorde Oprør, og det gentages senere
Gang efter Gang, paa Sælland, i Frisland og i Jylland. Den
Kamp vi kender, bedst, er Grevefejden, hvor især de jyske Bønder
led et forsmædeligt Nederlag og fra Selvejere for en stor Del gik
over til at blive Fæstere. Fra den Tid af kan vi følge Bevægelsen
næsten fra Menneskealder til Menneskealder. Der kom igen en
svær Nedgang i den Tid, vi ellers kalder en af de lykkeligste
Perioder i vor Historie, i den Tid, da Frederik den 2den og
Kristian den 4de regerede, da de opførte de stolte Slotte, vi har
endnu: Frederiksborg og Kronborg, og Landet var i den mest
blomstrende Forfatning. Det er et af de største Tidsrum i
Danmarks Historie, Tyge Brahes og Anders Vedels Tid, da vort Sprog
uddannedes og vi fik en stor Bogskat, da Kæmpeviserne
optegnedes og de danske Minder holdtes i Ære. Det kan ikke gaa
an at fordømme den Tid, fordi den samtidig indrettede sig
saa-ledes, at det for en stor Del gik ud over Bondestanden. Det gik
atter her saaledes, at de, der var de fremmeligste og dygtigste,
kom op og gjorde deres Gerning, og de lagde ikke tilstrækkeligt
Mærke til, at det gik ud over de andre, der ikke var saa
fremmelige og ikke kunde vinde med. Det var i den Tid, da de store
Herregaarde blev oprettede, da en Mængde Bøndergaarde og hele
Landsbyer blev nedlagte, saaledes at Herregaardene voksede,
men de hoverigørende Bønders Antal aftog. Den Tid, der staar
som den mest glimrende, som den hæderligste og skønneste
Periode i vor Historie, betegner tillige en stor Tilbagegang for
Bonden; ti selv om enkelte af Bondestanden ved denne Lejlighed
forlod den og blev enten lærde Folk eller paa anden Maade op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>