Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde han ikke lagt tilstrækkeligt Mærke til, at naar man
overhovedet havde Vaardnedskabet, kunde det i Grunden ikke nytte
noget at komme med Lovbestemmelser for at værne om Bondens
Ret; ti naar Friheden manglede, vilde det til syvende og sidst
gaa ud over den, der var bunden. Kristian den 5te gav senere
gentagne Beviser paa, at han mente det godt med Bonden; han
afskaffede f. Eks. Vaardnedskabet i flere enkelte Distrikter, men helt
at ophæve det efterlod han som en Arv til sin Søn Frederik den
Fjærde. Denne gjorde da ogsaa Ende derpaa ved den navnkundige
Forordning af Aaret 1702.
Dette var den Gang noget aldeles uhørt, der var ikke nogen
Nation i Europa paa den Tid, kan man sige, der tænkte paa
noget saadant. Vaardnedskabet og Livegenskabet var bekendt overalt
undtagen i Sverig, Norge og de andre danske Provinser. Man
havde maaske talt om dets skadelige Virkninger paa andre Steder,
men man havde ikke tænkt paa at gøre et saa gennemgribende
Skridt, og det vakte den største Opmærksomhed, at den danske
Konge gjorde det. Det viste sig ogsaa, at det var for tidligt, det
kunde ikke opretholdes under den Tids Forhold, og vi véd jo,
hvorledes det gik senere. Allerede samtidig blev Landmilitsen
indført, og man kan tydelig sé, at de Lovbestemmelser, der da
var givne, skøndt de ikke hjemlede at binde Bonden til sin Stavn,
dog blev fortolkede saaledes og brugte saaledes, og Kristian den
Sjette paalagde derefter lovformeligt et Stavnsbaand for hele
Bondestanden. Det blev den Gang sagt, at det var for
Udskrivningens Skyld, men det var jo klart, at det først og fremmest
var for det øde Gods, fordi det var umuligt saaledes som
Forholdene var, saa udpint som Landet var, at Staten kunde faa de
store Indtægter, som den trængte til. Enevælden havde jo gjort
den store Gerning at redde Landets Selvstændighed, at bringe
det paa Fode, at ordne vort Forsvar og at sikre Ligheden mellem
Landets Borgere ved at afskaffe Adelens Forrettigheder og indføre
en retfærdigere Beskatning ved den nye Matrikul, en retfærdig og
ensartet Lovgivning ved danske Lov. Det var en stor Gerning,
Enevælden havde udført, men det havde kostet mange Penge, og
det kostede stadig store Summer. Det var Summer, Staten den
Gang brugte, som Fortiden slet ikke havde haft nogen Forestilling
om, overhovedet kunde bringes tilveje. For at kunne sikre sig
disse Indtægter ansaa man Stavnsbaandet for nødvendigt, og efter
den Tids Forhold tog man ikke de Hensyn, som burde have været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
