Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette gik sin skæve Gang, vaagnede ogsaa Sansen for at det
raaatte forandres. Det var med hele den retsindige og milde
Tænkemaade, der altid har hersket i det danske Folk, umuligt, at
de andre Stænder i Længden kunde se paa dette stadig voksende
Misforhold, uden at føle Medynk med Ulykken, og uden at føle
sig oprørte over, at dette skulde være nødvendigt. Modsætningen
mellem dem, for hvem det gik frem, især Hovedstaden, der voksede
og blomstrede og forskønnedes med Paladser og Palæer, og
Bonden, for hvem det stadig gik tilbage, tiltog fra Aar til Aar,
og snart kunde ingen være blind for, at der her var noget galt
paa Færde. Saa er det, at den Bevægelse begynder, der tilsidst
skaffede Bonden Frihed. Det var især to forskellige Tanker, som
den Gang banede sig Vej og efterhaanden vandt Sejer. Den ene
var den, at det var uværdigt, at én Del af det danske Folk skulde
være bunden, medens de andre var fri. Det var den rent
menneskelige Betragtning, at man i dette Forhold gjorde sig skyldig i en
Uret, som for enhver Pris maatte afhjælpes. Den anden var den
Tanke, at naar man nu sagde, at det var ejendommeligt for den
danske Bonde, at han var doven og dvask, saa gjaldt det kun
hans Hoveri, men ikke hans Hjemmearbejde. Det blev fremholdt
af Bondens Venner, at man skulde blot lægge Mærke til denne
saakaldte dovne Mand, naar han sad hjemme og ofte tog Natten
til Hjælp for at gøre det Arbejde, der kom ham selv og hans
nærmeste til Gode. Og deraf droges da den naturlige Slutning,
at hvis man kun vilde gøre hans Arbejde frit, vilde det ogsaa faa
en anden Fylde, der vilde komme anderledes Forslag i hans Tid
end nu, naar han gik og drev paa Hovmarken. Det var det, som
Striden kom til at dreje sig om; der var mange, som ikke troede
det, medens andre talte med Begejstring derom, og det var det,
der ved Siden af den rent menneskelige Følelse efterhaanden mere
og mere trængte sig frem. Der er mange enkelte Mænd, som har
indlagt sig stor og udødelig Fortjæneste af denne Sag. Saaledes
skal det ikke glemmes, at der var mange Præster, som den Gang
med den største Varme tog sig af Bondens Sag. Det var jo saa
naturligt; de kendte Bonden, idet de levede rundt omkring paa
Landet, og deres Vidnesbyrd fik overordentlig Betydning. Der
var saaledes den bekendte Præst Erik Pontoppidan, han har
indlagt sig store Fortjænester, idet han alle Vegne fra samlede Bidrag
til en Drøftelse af Landboforholdene og Bondens Kaar, og fik
dem udgivne i Trykken. Der var ogsaa den jyske Præst Westenholtz,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
