Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som har skrevet en fortrinlig Bog om Tilstanden paa Landet.
Han har haft Øje for Bonden, og set paa ham i hans daglige
Liv med en Kærlighed og Medfølelse, som giver sig Vidnesbyrd
paa hvert Blad i hans Bog. Hans Skildringer maatte røre enhver,
der læste dem, og det var Ord, som ikke lød i en Ørken, ti hans
Bog blev trykt og uddelt paa offentlig Foranstaltning. Der var
mange andre Forfattere, som skrev om disse Forhold, Digtere og
Nationaløkonomer, Historikere og Menneskevenner, de blev Dagens
brændende Spørgsmaal, der drøftedes tidligt og silde.
Fremfor alt maa vi dog mindes de Statsmænd, som har
indlagt sig Fortjæneste af at have ført Bondesagen frem, og der er ét
Navn, som maa nævnes foran alle de andre, nemlig Bernstorffs.
Han var den ældste af de Mænd, som gik i Kamp for Bondens Frihed,
og den, der ifølge sin Stilling og sin enestaaende overlegne
Begavelse fik den største Betydning. Han var en stor Statsmand
og som Udenrigsminister af uvurderlig Nytte for Danmark; men
dette gav da tillige hans Ord en Vægt ved Hoffet og i de højere
Kredse, som gjorde, at han trængte igennem, hvor selv de dygtigste
og braveste Mænd vilde have talt forgæves. Og det var for
Bernstorff ikke en Tanke, der var indgivet ham af andre, at gøre
noget alvorligt for Bonden, men det var hans egen begejstrede
Ungdomsdrøm. Han kom tidlig herind fra Tyskland; hans
Farbroder var dansk Minister, men da han selv var sønneløs, tog han
Brodersønnen til sig og havde ham i sit Hus som en fortrolig Ven
og Lærling. Den ældre Bernstorff fik foræret det store Gods nord for
København, som fik Navn efter ham, og han indførte her paa sin
Brodersøns Bøn Selvejendom, medens han afskaffede Hoveriet
uden Vederlag. Det var et af de første Steder, hvor det skete,
det var egentlig det, der gav Stødet til, at man overhovedet
kom videre ad den Vej. Der er et andet Træk fra Bernstorffs
første Aar, der gaar i samme Retning. Kongen arvede den
Gang et lille Stykke af Holsten, Hertugdømmet Plöen, og da
det var falden i Arv til Kongen, var Spørgsmaalet, hvorledes
det skulde bestyres. Den Mening vandt da Overhaand, at
Hoved-gaarden med Bøndergodset skulde sælges, og Bønderne gives
fri, og del kan ikke være tilfældigt, at Bernstorff den Gang sad
i Rentekammeret som et af dets indflydelsesrigeste Medlemmer.
I Holsten herskede der det skammeligste Livegenskab, dér
udgjorde Gaardenes Hovmarker mere end Halvdelen af hele Godset,
medens Bønderne boede i smaa Gaarde og havde et ulideligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
