Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og det var en Lykke, at Magten den Gang var i de rette Hænder.
Man kan sige, at Enevælden den Gang indfriede det Løfte, som
var givet i sin Tid, da Kronen blev den overdragen, at.den skulde
være retfærdig mod alle og gøre lige Skel mod hele Folket. Vi
maa ogsaa sige, at det er et smukt Træk i vor Historie, at
ligesom det var den danske Borgerstands sidste Ord til den
konstitutionelle Konge i 1660, at han skulde hæve Vaardnedskabet,
saa-ledes var det det første Anliggende, om hvilket Borgerstanden og
den offentlige Mening i Danmark samlede sig, da der igen
begyndte at røre sig en mere levende Samfundsaand, at løse Bondens
Stavnsbaand. Blandt de Mænd, som førte Ordet og gjorde
Arbejdet, véd vi alle, at Brødrene Reventlow staar i første Linje,
især Kristian Reventlow, som blev Præsident i Rentekammeret,
det, vi nu kalder Indenrigsminister. Begge Brødrene havde
indlagt sig store Fortjænester af deres egne Godser, Kristianssæde
paa Laaland og Brahetrolleborg paa Fyn, og især Ludvig paa
Brahetrolleborg gør Indtryk af en af de ædleste Menneskenaturer,
som man kan blive fortrolig med. Ædel i Sind og Tanke,
opofrende, ihærdig, flittig og gennemtrængt af det store Ansvar,
Vorherre har lagt paa enhver, hvem han under en saa stor
Stilling i Samfundet og betror saa mange Menneskers Vel. De vil
alle i denne Tid have læst om, hvor smukt han bar sig ad
paa sit Gods, hvor broderligt han stillede sig til dem, der var
betroet ham paa den Tid, da Stavnsbaandet bestod. Han kunde
ikke løse dem fra Stavnsbaandet, det var Staten, der havde
paalagt det, men han gjorde alt muligt for dem i andre Henseender,
hjalp paa deres Kaar og betryggede deres Fremtid. Ogsaa
Juristen Kristian Colbjørnsen maa mindes. Han var en Normand,
en af disse mange ypperligt begavede, karakterstærke, brave
Mænd, som vi har faaet fra Norge i den Tid, vi var sammen
med dem; de har sendt os mange Mænd, der lignede Colbjørnsen.
Hans Slægt er berømt fra den store nordiske Krigs Tider ved sit
uforfærdede Mod, især under Forsvaret af Frederikssten, da
Borgerne i Frederikshald tændte deres egen By i Brand for at sikre
denne vigtige Plads for Kongen. Kristian Colbjørnsen vanslægtede
ikke fra sin Æt. Han havde gjort sig fortrolig med, hvorledes
Retsforholdet kunde ordnes til alle Parters Gavn, og ham
paahvilede det at udarbejde de Love, som skulde betrygge Bonden,
saa at han ikke atter blev overvældet af sin overlegne Husbonde.
Colbjørnsen gik desuden i den hedeste Kamptid i Spidsen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
