Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der kunde være adskilt fra os lige saa godt ved et Aartusende
som ved et Aarhundrede. Jordens Dyrkning, alle de Redskaber,
som bruges til den, er saa grundforskellige fra vore, at der
egentlig kun er den Lighed, at det er den samme Jord og det
samme Land, som dyrkes. Det Omraade, der er taget under
Ploven, er saa langt mere nu, at det næppe kan sammenlignes.
Alt, hvad man den Gang havde af Overdrev, Udmarker, Moser
og Krat er efter Haanden saa at sige forsvundet. Naar vi sér
paa de Husdyr, vi nu har, er de saa forskellige fra hine, at man
næppe kan tro, at det kan have været saa slet for 100 Aar siden,
som vi sér af Beskrivelser fra den Tid.
Saaledes er det paa alle materielle Omraader og først
og fremmest paa det, der er Udbyttet af det hele: den store
Velstand, som hersker i hele Folket og som har gjort det muligt,
at alle som føler Trang til det, kan leve et værdigt
Menneskeliv. Det er jo dog til syvende og sidst det, der er Maalet for et
Folk, at saa mange som mulig og helst alle, der selv vil, kan
komme til at leve et værdigt menneskeligt og nationalt Liv, som
ikke trykkes saaledes af de ydre Kaar, at den enkelte bliver nødt
til helt at lade sine Interesser og sit Arbejde opsluges i Kampen
for Tilværelsen. Det er jo især i to Retninger, at dette træder
aabent og klart frem for alle. Først i det rige offentlige Liv,
som er kommen frem og har skabt den politiske Frihed. Den 5te
Juni 1849 er den sidste Følge af den 20de Juni 1788, og det
kommunale Selvstyre, alle de Rettigheder, som Grundloven har
hjemlet os, Forsamlings- og Ytringsfriheden, vor Ejendoms, vor
Persons og vor Boligs Ukrænkelighed, hele den Retstilstand og
hele det offentlige Liv, som har sin Forudsætning i den, det er
jo den sidste Frugt af den Frigørelse, som fandt Sted for 100
Aar siden. Og det andet, som man den Gang mindre havde Øje
for, men som nu er traadt saa stærkt i Forgrunden, det er den
Oplysning, som er spiret frem deraf. Det er nu mærkeligt for os
at se, at der blandt de Statuer, der er opstillede omkring
Frihedsstøtten, ingen er, der skal betegne Oplysningen, men det siges dog
i Indskriften, at Bonden skal »vorde oplyst«, saa at det ses, at
man ikke har været helt blind for denne Side af Sagen, skøndt
den ikke traadte saa klart frem som nu. Vi har et Brev fra en Bonde,
som er skrevet til Rentekammeret en 2—3 Aar efter
Stavnsbaands-løsningen, i hvilket han som saa mange andre Bønder rettede
Klager lige til Kongen. Han siger deri, at han aldrig har lært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
