Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Geheimearkivar A. D. Jørgensen: Den danske Bondes Stavnsbaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at læse og skrive; han var 26 Aar, da Stavnsbaandet blev løst,
men da denne »herlige Forordning« kom ud, sagde han til sig
selv: Nu maa du lære at læse og skrive, det skylder du dig selv;
naar du skal være en fri Mand, maa du ogsaa kunne læse de
Forordninger, der gør dig dertil. Ingen skal tro, at han derfor
havde forsømt sit Arbejde, ti Tiden slog nu til til saa meget, som
den ikke havde gjort før. Det er vel nok et af de første Tegn
paa den Tanke, som har vundet saa stor Udbredelse i vor Tid,
at Oplysningen er Frihedens og Frigørelsens bedste og ædleste
Frugt. Ogsaa i den Henseende har den sidste Menneskealder
gjort uhyre Fremskridt. Det er ofte bleven sagt, og vistnok med
en vis Føje, baade af Folkehøjskolens Fjender og af dens Venner,
at den burde maaske ikke have kaldt sig Højskole, fordi det noget
forrykker den Betydning, man tidligere tillagde denne Benævnelse;
men meget andet taler for det Navn alligevel. Ti hvilken Skole
kan vel sætte si& et højere Maal end den, som vil gøre det hele
Folk, alle dem, der vil, delagtige i det rige Liv, som Nationen
ejer i sin Bogskat og i sit Aandsliv. Og det Maal har
Folkehøjskolen sat sig og stræbt hen til at naa. Vi kan gaa langt højere
i Udviklingen af enkelte Færdigheder eller Kundskaber, der kan
dygtiggøre den enkelte til mange forskellige Hverv i Livet, men
det, der altid bliver den højeste Oplysning, er den, man modtager
i sit Modersmaal, om Forholdet til Gud og det Aandsliv, der
rører sig i vort Folk og har udviklet sig i Tidernes Løb, og
derfor bærer denne Skole sit Navn med Rette. Den er i
Virkeligheden et Led i den almindelige danske Højskole, der skal virke
hen til, at Folket føler sig og sit Aandsliv som ét, føler sig som
et frit og fribaarent Folk.
Jeg sagde, da jeg begyndte, at denne Hundredaarsfest
afviger fra dem, vi har holdt i de senere Aar; særlig afviger
den ogsaa fra dem i Indhold og Fylde. Men vi har dog
haft enkelte Hundredaarsfester, som ogsaa har haft
vidtrækkende og overordentlig Betydning, saaledes f. Eks.
Reformationsfesten, som allerede er holdt i tre Aarhundreder efter
Begivenheden. Den peger ogsaa tilbage paa en Udfrielse af tidligere
Tvang, den Gang især af Aandstvangen, og alle dens Følger. Vi
har ogsaa haft en Jubelfest for Enevældens Indførelse i forrige
Aarhundrede; ogsaa den blev en Jubelfest for en Udfrielse fra et
Aag, der havde hvilet over Folket. Men da den blev holdt i
1760, var dog allerede Daggryet for en ny Tid paa Himlen, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
