Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det selvfølgelig var, med den Lykke jeg syntes at have
gjort.
Jeg befandt mig fra nu af i fuldstændigt nye Omgivelser
og uvante Forhold; det gjaldt altsaa om at finde sig til Rette.
Korvetten, der var et ældre Skib, men en udmærket Sejler,
havde 125 Mands Besætning, 5 Officerer foruden Chefen, Kaptejn
Brinck-Seidelin, to Læger, en Forvalter, to Styrmænd, og førte
24 attenpundige Kanoner. Ordren lød paa at anløbe Madeira og
forblive omtrent et Aar i de vestindiske Farvande.
Skøndt jeg, især i Begyndelsen, maatte døje en Del af de
yngre Officerers Overmod og Kaadhed, havde jeg det, kun med
én Undtagelse, forholdsvis langt bedre end min stakkels Overlæge.
Han var en blegnæbbet, kejtet, ubehjælpsom, nærsynet Mandsling,
med Haud til kirurgisk Eksamen, der nylig var overstaaet. Han
var de yngre Officerers stadige Syndebuk og Skive, fuldstændig
værgeløs, prisgiven deres Uglspilstreger og Drillerier, hvorfor jeg
gik fri. Hvad der især morede disse, var hans Gang paa Dækket,
som de stadig imiterede. Han havde efter den Tids Brug, spidse,
højhælede Støvler med »Sinker« under, og da han altid gik paa
Hælene, kan man forestille sig, hvorledes hans Gang var, ved den
mindste Slingring af Skibet. Det eneste jeg med fuld Føje kunde
beklage mig over, var mit Logis. Antallet af Officerer var for
stort i Forhold til Skibets Størrelse og Aptering, hvorfor to
Officerer maatte have Lukaf sammen, og til mig var egentlig ingen
Plads. Man havde da agterst i Piken, i et Rum, eller en Kasse,
der var bestemt til at optage Gryn eller Ærter, anvist mig min
Køjeplads. Jeg maatte krybe derind paa alle Fire; lige over mit
Hoved bevægede sig uafbrudt den mere end armtykke
Jæm-Rorpind; paa begge Sider havde jeg Rum, lig det jeg havde til
Køjeplads, paa den ene Side fyldt med Ærter, paa den anden
Side med Gryn.
Jeg kom uden Søsyge over Nordsøen og gennem Kanalen,
men i Biscayabugten blev vi modtagne af vestlige Storme, der
næsten med samme Heftighed varede i ti Døgn. De første tre
Døgn, da alle Luger vare skalkede og der ikke kunde koges eller
holdes Ild paa Kabyssen, laa jeg i min daarlige Køjeplads
fuldstændig ødelagt af Søsyge, uden mindste Spor af Næring og kun
af og til nydende en Drik Vand, som blev langet ind til mig af
Sygepasseren (Krankevægteren, som var hans officielle Titel den
Gang).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
