- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
461

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Klæder. Ingen af os tre (vi vare alle unge og kraftige Mennesker)
fejlede noget.

For at more vore Gæster gjorde vi et Kryds mellem de
forskellige Smaaøer og kom om Aftenen tilbage til Tortola.
Førend de forlode os blev der, efter vestindisk Skik og Brug,
konsumeret en Mængde Rhum and Water og Brandy and Water,
men hvad der var det værste, oven paa disse Kvantiteter, blev
der drukket Porter, og drikke maatte man. For mit Vedkommende
endte det med, at jeg første og sidste Gang i mit Liv blev fuld.
Men jeg var mig bevidst, og da jeg følte, at det gik rundt i mit
Hoved som i en Vejrmølle, og at jeg ikke kunde støtte længer
paa Benene, fik jeg fat i Gelænderet til Kahytstrappen og ravede
tumlende, og uden at kunne klæde mig af, til Køjs. Formodentlig
i Erindringen om de Tømmermænd der paafulgte, har jeg, som
anført, aldrig siden været udsat for dem.

Foruden de nævnte Officerer var der i Briggen en
Proviant-forvalter, der fortjæner lidt Omtale. Han var høj, tykmavet, med
et ret godmodigt Fysiognomi, hvori der dog laa blandet baade
noget forslagent og noget humoristisk. Han havde gjort flere
Hejser i samme Egenskab, var fuldstændig skibsvant og stod sig
godt med Officererne. Han havde tidligere i flere Aar været
Proviantforvalter paa Ghristiansø, der den Gang saa fuldstændig
hørte ind under Marinen, at Øen i et og alt blev betragtet som
et Skib, var fuldstændig organiseret og bemandet som saadant,
hvorfor det ogsaa hed: „om Bord« i Christiansø. Fra dette
Ophold havde han fattet en saadan Kærlighed til »Øen« (den gik
altid under dette Navn), at han var uudtømmelig i sine Lovtaler
og sine Historier om den. Hvorhen vi kom, og hvad vi saa,
blev altid sammenlignet med »Øen«, men faldt altid igennem.
De modneste Frugter, f. Eks. Figen og Druer, vare bedre paa
Øen, paastod han, end paa Madeira (jeg har senere erfaret, at de
virkelig kunne modnes paa »Øen«, paa enkelte af Klippeblokke
omgivne Lokaliteter.

Han og Lægen, for hvem jeg vikarierede, laa i bestandig
Fejde; af hvilken Beskaffenhed denne var, fik jeg Lejlighed til at
erfare, førend min Afgang fra Briggen. Efter omtrent seks Ugers
Ophold i Land, kom Lægen helbredet om Bord, men da
Korvetten var paa et Togt, varede det flere Dage, førend jeg kunde
komme fra Borde og indtage min forrige Stilling.

Tilskueren. 1888. 32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free