Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lige saa tilfreds jeg var om Bord i Briggen, lige saa
utilfreds var dens Læge. Han var en lille, spinkel, men i øvrigt vej
proportioneret, ung Mand, med et intelligent, opvakt, ret fint
Fysiognomi, med Nakken noget tilbagebøjet, et sarkastisk Smil
om Munden, levende, graalige Øjne og fine Rynker ved den
ydre-Øjenspalte, der gav hans Ansigtsudtryk i sin Helhed et udfordrende
Præg, der lod én føle, at han ikke vilde blive Svar skyldig
paa-Tiltale. Han var en flink Læge, bekendt som et godt og vittigt
Hoved, men af irritabel Natur. Han kunde aldeles ikke finde
sigtil Rette i de stramme militære og Subordinationsforhold om Bordr
og havde haft mange Sammenstød med enhver af Officererne, der
omtalte ham som et Pindsvin, der stak, naar man berørte detr
og havde en Tunge saa skarp som en Ragekniv.
Den første Dag han kom om Bord, kom Forvalteren til
mig og sagde med et lunt Smil: »Nu skal De se, vi skal ha’e
Løjer med Dokteren.« Denne havde en besynderlig, som han
senere fortalte mig, medfødt Antipati mod Edderkopper, hvoraf
der om Bord fandtes ikke faa og af store Dimensioner, som vare
hans Skræk, naar han traf dem i sit Lukaf. Forvalteren havde
af Voks lavet en Edderkop af ualmindelig Størrelse og anbragt
den paa Dæksbjælken lige over Hovedet af den Plads, som
Dokteren indtog ved Messebordet. Efter at alle vare komne til Bords,
og vi havde spist den første Ret, faldt hans Øjne paa Uhyret
over hans Hoved; han blev dødbleg, rejste sig, tog sin Hue, der
laa ved Siden af ham og slog af alle Kræfter paa Edderkoppen,
der blev saa flad som en Pandekage, og derved kom han til at
opdage sin Fejltagelse. Der udbrød nu en brølende Latter og
Ros til Forvalteren, hvis Puds var lykkedes saa godt.
Henad Aften sagde min Kollega til mig: »Det skal han
nok faa betalt. Lukaferne fik paa den Tid Lys fra oven, gennem
et saakaldet Koøje, der var skruet fast i Dækket. Førend man
gik til Køjs, blev dette skruet af for at faa Luft ned i Lukafet.
Førend Køjetid listede min Kollega sig hen til Forvalterens aabne
Koøje, trak en Sprøjte fuld af Dyvelsdræktinktur op af Lommen
og sprøjtede hele Indholdet ned i Lukafet.
Da Forvalteren lukkede Døren op til sit Lukaf for at gaa
til Køjs, var han nær ved at omkomme af Stank. Han maatte
den Nat sove i en Hængekøje paa Banjeme.
Og hermed var da Krigen for Resten af Rejsen erklæret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
