Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som levende, da de havde en Bevægelse, som om de sugede. Ved
nærmere at erkyndige mig om, hvad det var for nogle Bæster,
forklarede en Neger, der kunde noget Engelsk, at det var
Guinea-lus, der bleve satte paa Negerne, medens Lusene vare ganske
smaa, som almindelige Lus, og derefter bleve oparamede paa det
anførte Sted. Naar de saa, i tilstrækkelig lang Tid vare bievne
fodrede med Negerens Blod, og havde opnaaet en passende
Størrelse, jo større jo bedre, blev Sugesnablen skaaret over, Lusen
fjærnet, og da til høj Pris, efter deres Størrelse, solgt til
Neger-fyrsten, og af ham fortæret som den største Delikatesse.
Rimeligvis ved Kapt. Kjerulfs jævnlige Henvisninger til
Proviantskriveren som sin Hjemmelsmand eller Vidne, havde Prinsen
henvendt sig til ham, og saa’s jævnlig sammen med ham.
Proviant-skriveren var en midaldrende, høj, svær og meget anselig Mand,
der var bleven antaget til sin nuværende Tjæneste af
Proviantforvalteren, efter at have været Toldbetjænt, og nok havde ført et
temmelig æventyrligt Liv. Han var en Mester i at kunne fortælle
Røverhistorier med det mest troværdige Ansigt, og at kunne faa
Prinsen til at tage dem for gode Varer. Som Prøve skal jeg
nævne en, hvoraf jeg selv var en Slags Deltager.
Vi havde om Bord tre Sygepassere, der paa Grund af deres
Tjæneste i Sygelukafet sjældent kom paa Dækket, og derfor i
Modsætning til den største Del af den øvrige Besætning, der stadigt
færdedes i den fri Luft og derfor havde et vejrslagent og solbrændt
Ansigt, vare blege og af et noget sygeligt Udseende. En Dag kom
Prinsen og Proviantskriveren ned i Sygelukafet, og Prinsen
anmodede mig om at vise ham vore Sygepassere, der bleve
fremstillede. Han spurgte dem om, hvorledes de havde det, om de
følte sig meget matte, trøstede dem med, at de nu snart kom til
Island og sagde til mig: det er dog mærkeligt. Jeg anede Uraad,
saa hen til Proviantskriveren, der blinkede ad mig, og nu vidste
jeg jo Besked; det maatte være en af hans sædvanlige
Røverhistorier; men hvori denne bestod, var det mig ikke muligt at
gætte. Kort Tid efter, at han og Prinsen havde forladt
Sygelukafet, fik jeg fat i Proviantskriveren for at faa Gaaden løst.
Han mindede mig nu om, at han for nogle Dage siden
havde faaet nogle Dunke med Eddike overladt fra vort
Medikament-Depot, da Skibets Beholdning var sluppen op; Prinsen havde
tilfældigvis truffet ham med Dunkene under Armen og spurgt ham,
hvad det var. Heraf havde han da lavet følgende Historie:
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
