Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. A. Fridericia: En Godsejerministers Indlæg mod de store Landboreformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siges der, gjorde de intet sligt! Det forstaar sig, at de har
vundet ved at skænkes til Bernstoff, og at det Distrikt indbringer
mere ligesom de øvrige solgte kongelige Godser i Provinserne,
men naturligvis mere end disse og i Proportion af deres
Beliggenheder.
Men lad nu være, at det var nok at give en Bonde sin
Jord, Frihed og Ejendom, da maa endnu spørges, hvorledes han
skal bekomme dette sminkede Gode.
Det kan og bør kaldes sminket, naar vi ser, at Almuen,
som besidder det i England, er fattigere end den danske, og dette
beviser dog, at Fattigdom kan forenes med Frihed og Ejendom.
Visse i alle kristelige Regeringer fastsatte og antagne
Principer kan jo dog anses som rigtige i Danmark.
En Mand, som har købt eller arvet et Jordegods efter
Lovens Bydende, betalt deraf, hvad hans Medarvinger tilkom, har
udi Loven Hjemmel paa sin lovlig tilvundne Ejendom, han er
berettiget til at bruge (fe benytte sig deraf efter de bekendte
Loves Forskrift.
Det kan ikke bestaa med Retfærdighed, at mig skal befales,
at min Gaard skal tabe sine Herligheder, at jeg ikke maa
overlade den til min Arving eller Køber med de Rettigheder, med
hvilke jeg har købt den i Medhold af Loven, og at jeg ikke selv
maa nyde den med samme Rettigheder, uagtet Loven var min
Hjemmel, da jeg købte den.
Vel siges det af Foragteren af de danske, at i de tyske
Provinser haves Privilegier, som hindrer Forandring, men i Loven
kaldes Jordegodser priviligerede Gaarde, de har da Privilegier
og hvad mere er, Privilegier stadfæstede ved Loven.
Jeg véd vel, at Kongen er Lovens Begyndelse og Lovens
Ende, men hvilken Konge vilde være dens Ende, hvem vilde
være det efter Forestillinger, understøttede af Skingrunde alene
paa Formodninger?
Hvem skal godtgøre mig mit Tab paa Godser, købte af
Kongen selv og skødede af Regeringen? Hvem skal godtgøre
mig mit Tab af Herligheds Udøvelse af lovlige Rettigheder?
Hvem skal godtgøre mig det, om min Kreditor opsiger
mig de i min Gaard paa Pant optagne Kapitaler, fordi Regeringen
finder for godt at forringe Pantets Værdi?
Hvem skal underholde Stifter og Klostre, hvorledes skal de
nationale holdes komplette, naar Proprietæren ikke holder Karlene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
