Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
visning i Idealet. Dette Lysrum indenfor den menneskelige
Pande, enten det nu er et af Overleveringen laant Lys eller et
eget Lys, der tindrer, er Retningen mod det uendelige. Det
menneskelige Livs Træ har da sin Rod i Virkeligheden, medens
det med sin Top stræber mod det uendelige. Efter det forskellige
Eftertryk, der falder paa disse Menneskevæsenets to Hovedsider,
eftersom Mennesket betragtes fra Rodens eller fra Toppens Side,
bliver Literaturen realistisk eller idealistisk, og efter Forholdsloven
har den menneskelige Aand fra gammel Tid svinget mellem
Realisme og Idealisme.1) * i
’) Et Begreb modificeres noget ved det Modsætningsforhold, i hvilket det
stilles. Tale vi om Modsætningen Realisme - Idealisme ville disse
Begreber væsenligt være bestemte ved det her angivne Livssyn paa de
mere reale og de mere ideale Bestræbelser i Livet og det derved
bestemte Valg af Æmne og Fremgangsmaade. Schillers Skildring (Ueber
naive und sentimentale Dichtung) er her typisk. Realismen hylder
i teoretisk Henseende en nøgtern Iagttagelsesaand og en fast Vedhængen
ved Sansernes Vidnesbyrd, i praktisk Henseende en resigneret
Underkastelse under Naturens Nødvendighed, en Hengivelse i det som er og
maa være. Den har udpræget Sans for Virkelighed, Fuldstændighed og
Orden. Den vil i Viden holde sig til det virkeliges aabenbare
Sammenhæng (imod det fantastiske, æventyrlige, mystiske, romantiske), i
Handlingen respektere Virkelighedens Skranker for Viljens Stræben, hylde
Lykke og Nytte og følge de Veje, Kendsgerningerne foreskrive; og med
Hensyn til Fremstillingsmaaden være tilbøjelig til en glædelig Betragtning
af det virkelige, retfærdig mod den formelle Skønheds Værd, men uden
Interesse for de Idealer, der ikke have retfærdiggjort deres Betydning
ved fuld Enhed af Indhold og Form. Hvad der ikke kan gaa op i den
ordnede Form har for ham liden Betydning. Idealisten derimod
karakteriseres i teoretisk Henseende ved en urolig Spekulationslyst, der stræber
frem mod det ubetingede i alle Erkendelser, og i praktisk Henseende
ved en moralsk Regorisme, der staar fast paa det ubetingede i
Viljes-handlingerne. I Viden som i Handling har han Øjet aabent for alt det
erfaringsmæssig begrundedes Uafsluttethed og Betingethed og i den
æstetiske Betragtning for dets Forgængelighed og kun approximative
Værd. Overbevist om kun at kunne finde Virkelighedens
levende-gørende Lov i Ideen, i begejstrende Idealer, er han mistroisk overfor
det givne, der holder sig tilbage for denne Flugt, og ufølsom for den
Formskønhed, der ikke lader ane noget stort og idealt.
Realisme og Idealisme blive da først og fremmest dybt begrundede
Aandsretninger, der saa ogsaa faa Indflydelse paa Metoden. Tænke vi
derimod paa Modsætningen Realisme - Romantik vil man rettest ved
Realisme forstaa Retningen mod Virkeligheden, Studiet af den levende
Model, en Retning, der i sin Idealiseren altid vil bestræbe sig for ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
