Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nye Romanforfatter maa være opfyldt af Følelsen for det reelle,
af Naturens fulde og hele Sandhed, saaledes som den fremgaar
af den eksakte fysiologiske Analyse. »Værket bliver en
Protokol-lering af Naturen, intet mere. Dets Fortjæneste er alene den
eksakte Iagttagelse, Analysens mér eller mindre dybe Indtrængen,
den logiske Sammenkædning af Kendsgerningerne.«
Romanforfatteren skal kun give Kendsgerningerne, les documents
humains, og fuldstændig overlade Dommen til Læseren, ti idet
han giver et Stykke af Tilværelsen, nogle Aar af et Menneskes
Liv, et Blad af Livet, er han intet andet end en Referent, der
afholder sig fra at dømme eller slutte. Den moderne Roman er
upersonlig (S. 125), og dens Forfatter er en Lærd, en Analytiker,
en videnskabelig Psykolog, der kompletterer den videnskabelige
Fysiologi (S. 16), en eksakt Anatom (115) der dissekerer Mennesket
og foredrager Livets bitre Videnskab; en Socialfysiolog og
Sodal-psykolog, en praktisk Sociolog (S. 24) der paaviser det nyttiges
og skadeliges Mekanisme, udvikler de menneskelige og sociale
Fænomeners Determinisme (29) og baner derved Vejen for, at
man en Gang kan beherske og dirigere disse Fænomener (S. 24
og S. 29) og i sine Værker yder han Videnskabens Sikkerhed,
Soliditet og praktiske Nytte (S. 128). Saaledes lyder Programmet,
Naturens Mekanisme overført paa Samfundet og den
menneskelige Psykologi som Opgaven for den moderne Roman.
Et Punkt i Programmet maa dog endnu særlig fremhæves,
det er Zolas Forhold til Fantasien. Man kan paa Forhaand vide,
at naar en virkelig Digter har faaet den naturvidenskabelige
Metode saa forkert i Halsen, maa hans Udvikling af Fantasiens
Rolle blive vaklende og uklar, og det bekræfter sig ogsaa. To
Punkter ere dog klare nok, Naturalismens Forhold til Fablen og
til Idealiseringen. I Modsætning til Romantikens stærke Brug af
de formelle Følelser, det forundrende, spændende, uventede, de
mærkelige Tilfælde og underfulde Skæbner, kræver Naturalismen
Kompositionen saa simpel som muligt, Intrigen skal simplicificeres
det mest mulige og de overraskende Løsninger undgaas.
Forfatteren træder ikke imellem som en Deux ex machina (S. 126).
»Man maa ende med at give simple Studier, uden Peripati og
Løsning, Analysen af et Aars Eksistens, Historien om en
Lidenskab, en Persons Biografi, Noter tagne fra Livet og logisk ordnede.«
(255 og 257). Forholdet til Idealiseringen er i sin Korthed lige
saa klart. »Hvor og naar har man overrasket mig i at tilspærre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
