Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liam; i samme Grad som han passer til Æmnet, har gjort et
lykkeligt Valg, vil hans Værk faa blivende Værdi. Men hin
Teori maa ikke overdrives. Gennem det alménmenneskelige i.
Sjælens Bygning er der aabnet Mennesket en Forstaaelsens og
Sympatiens Vej til andre Sjæle, i en vis Forstand er Mennesket
alt, og den store Digter har netop hin vide Sympati, hin
hemmelighedsfulde Forstaaelse ogsaa af det for ham fjærnere,
hin guddommelige Gætteævne, og hin mærkelige Indlevelse i
Karakterer, der faar dem i ideel Nærværelse og giver dem med
Livets Sandhed. Hos Shakespeare finde vi et overordentligt
Galleri af forskellige Karakterer, og dog vil ingen nægte, at det
■er ganske net gjort.
Det blivende og fortrinlige hos Zola i teoretisk Henseende
ær hans stærke Hævdelse af Nødvendigheden af Studiet af den
levende Model. Misvisende er hans Opfattelse af Fantasiens Rolle,
hvis forskellige Virkning i Kunsten og i Videnskaben han heller
ikke har forstaaet, og fuldtud Dilettantisme ere hans Opfattelse af
den naturvidenskabelige Metode i Romanen. Alt dette korrigeres
imidlertid af hans egen Praksis, der staar i Strid med hans Teori.
Den tredje dybe socialt-aandelige Strømning, der her
afsætter sine Vande i Naturalismen, er Pessimismen: den
gennem–gaaende Mangel paa Tro paa Mennesket og Blik for det værdifulde
i Livet, der viser sig i den næsten overvejende Fremstilling af det
menneskelige Livs Natside og gør Naturalisterne til Vrangsidens
Digtere. Temperamentet er mørkt og vælger mørke Æmner. Vi
vide altfor godt, hvorledes en vis nervøs, harmfuld og bitter
Pessimisme hører med til Aarhundredets aandelige Fysiognomi,
hvorledes den har udviklet sig efter en storartet romantisk
Renæssancetro paa Lykken ved Skuffelser og Tvivl af alle Arter,
økonomiske, politiske, sociale, religiøse og ved et énsidig udviklet og
overpirret Nervesystem. Vi have set den fremtræde i forskellige
Former: som en Livets Stemning, ved Disharmonien mellem
Bevidsthedens følelsesbestemte Ideal af det menneskelige Liv og
dette selv (Byron, Savage-Landor og Shelley, Lenau og Heine,
Leopardi, Mickiewicz, Puschkin, Lermentoff, til Dels Turgenjev,
Paludan-Muller osv.); som en Livstilstandenes Refleks i
Følelsen, o: som den almindelige Flod, til hvilken alle Former for
Tidens Sønderrevethed, Tvivl, Nød og Vrede afgiver sine Vande;
«g endelig have vi set den udformet til en metafysisk Teori,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
