Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brødrene Zemganno er et Udslag af det originale Lune at gaa
bort fra Realiteten og vandre ind i Drømmens Verden, og »har
den unoble Forfatter af l’assomoir ikke ogsaa skrevet det andet
Parti af La faute de l’abbé Mouret, en paradisisk Idyl, en Art
Symbol, en ideal Kærlighed i en Have, der ikke eksisterer*. Det
maa tillige fremhæves, at Naturalismen ogsaa paa anden Maade
end ved Fremstillingens store Kunst søger at hæve det hæslige i
Stoffet, f. Eks ved en vis kold Ironi (Flaubert), ved Løsning i
tragisk Vemod (Brødrene Goncourt) ved; Fremstillingens mægtige
Subjektivitet eller Temperament, og endelig ved en vis storslaaet
Symbolik (Zola). Men dens ensidige Forkærlighed for det hæslige
vel ingen kunne nægte.
Hvad der sætter Kronen paa denne Smagsretning er dog
Naturalismens Forkærlighed for Kunsten som Kunst. Der knytter
sig jo nemlig et ejendommeligt Behag til den fortræffelige og typiske
kunstneriske Efterligning, en ejendommelig paa en Gang intellektuel
og æstetisk Glæde ved Overensstemmelse af Form og Indhold, en
egen Lyst ved Synet af den menneskelige Kunnen, ved selve
Fremstillingens Kimst. I denne Kunnen ligger Kunsten i Poesien,
og det æstetisk udviklede Gemyt kan i den Grad, som ofte er
Tilfældet med Kunstnere, gaa op i Glæden over, hvor fortræffeligt
»dette eller hint er gjort«, at det helt nyder, ikke just det
hæslige, ti fra dette, fra Indholdet, er der abstraheret, men dette
ypperlige Billede af det hæslige. Paa denne Maade glemmes
Poesien, o: det livsværdifulde, over Kunsten, Indholdets Værdi
over Formens Sammenslutning af Indhold og Form, og vi faa en
énsidig Kunstdyrkelse, der har glemt Kunstens oprindelige Maal,
den kunstneriske Udprægen af det livsværdifulde. Det gaar
Naturalismen som Bygmesteren af det skæve Taarn i Pisa: det er
et Kunststykke at bygge Taamet skævt, men det er ikke æstetisk.
Naturalismen er dette skæve Taarn. Det er den énsidige
Kunstdyrkelse, der har bedaaret den naturalistiske Roman som saa
meget af moderne Kunst. Det er ogsaa den, der har tilsløret de
naturalistiske Forfatteres æstetiske Samvittighed, samtidig med
at den har løst deres Tunge, gjort dem til Forfattere. Det er
aabenbart: den blotte Sans for Livets Vrangside gør mig ikke til
Forfatter, hvis der ikke er en Side, hvorfra jeg opdager, at den
kan faa et æstetisk Præg, og blev jeg Forfatter uden dette,
forblev jeg uden Virkning. De naturalistiske Forfattere ere store
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
