Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Emil Hannover: Dansk Malerkunst paa den nordiske Udstilling 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sand menneskelig og kunstnerisk Følelse, som dette. Et i og for
sig uskønt Motiv — den til Hungersdøden dømte Kimon, der dier
sin Datters Bryst — har Kornerup givet en Behandling, som kun
kan kaldes raa. Den samme Kunstner, der forrige Aar malede
det smukke Billed af en Vielse i Vartov Kirke, vil forhaabentlig
snarlig aflægge den Maske, under hvilken han i La carita greca
har skjult sig, og gjort sig ukendelig for sine Venner.
I en Række af Sortkridtstegninger rekapitulerer Za hr tman n
for os sine bedste Skildringer af Leonore Christines Liv, en Række
Kompositioner, hvis høje Værd Hr. Karl Madsen indgaaende har
bestemt i en smuk Afhandling i Tilskueren, og som derfor ikke
trænger til Omtale her. Kun bør Lejligheden benyttes til at
forklage deMænd, som saa daarlig varetager Kobberstiksamlingens
Interesser ved ikke at indkøbe Tegninger som disse. Der vises
fra vore offentlige Samlinger en Kølighed eller Foragt for moderne
dansk Kunst, en Mangel paa Konduite, som ikke ofte nok og
skarpt nok kan dadies.
Der er saaledes Sandsynlighed for at et af den moderne
danske Kunsts Storværker, Tegners Illustrationer til Holbergs
Komedier vil gaa tabt for Staten, hvis der ikke handles i Tide.
Anskaffer Kobberstiksamlingen ikke hurtigst mulig disse
Illustrationer, vil de i Løbet af faa Aar være spredte. Og dog kunde
Samlingen i Øjeblikket ikke komme i Besiddelse af et grundigere
og mere gediegent og paa samme Tid aandfuldt Arbejde af en i
Sandhed stor dansk Kunstner. Da det for flere Aar siden rygtedes,
at det var blevet Hans Tegner overdraget, at illustrere en
Pragtudgave af Holbergs Komedier, rystede vistnok adskillige paa Hovedet
med Mistro til hans Ævner i den Retning. Han havde tidligere
til Fuldkommenhed illustreret et Par af Andersens Æventyr, men
der er et langt Spring fra Naivitet til Vid, — navnlig naar Viddet
er af Holbergs Kraft. Hertil kom endnu, at Marstrands
Holberg-billeder havde rodfæstet sig i Bevidstheden som fuldt
tilfredsstillende, skøndt det foregivne Slægtskab mellem Arten af det
Holbergske og det Marstrandske Vid sikkert ikke eksisterer. Hvad
Marstrand har grebet hos Holberg er det almént-menneskelige ved
de Typer, hvis Ejendommeligheder Komedieforfatteren har sat i
System. Marstrand tog kun det af de Holbergske Skikkelser, som
han endnu fandt lyslevende i sit eget Samfund, i Troen paa, at
collegium politicum alle Dage kan findes, og at Jacob von Thybo
altid spadserer omkring iblandt os. For det særlig dialektiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>