Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fætteren Sindal, i Atelieret med Martha. Alle tre har Spændingens
og deres forskellige Naturers sammensatte Stemning paa Læberne.
Man synes at kunne føle, hvor tørre de to overraskede er i
Struben.
Martha er i Familje med Signe, men mere smagfuld og
blød. Hun er den hypnotiseret forelskede. Der er dog her en
uhjælpelig Skævhed i Komedien. Hanmennesket, der vikler baade
Martha og den springske Konni om sin Lillefinger, er urimelig
intetsigende. Enten er det galt, at Martha er saa dygtig en Pige,
at hun om Aftenen i Atelieret kan skildre sin egen Tilstand med
de slaaende gode og tænksom ømme Ord, eller ogsaa maa Elskeren
til daglig føre en aandfuldere Konversation med sine Damer end
den, han byder dem i Skuespillet. Ingen af de to kunde bolde
ham ud mange Dage i Træk, bød han dem ikke andet end disse
Erklæringer om, hvor behagelige de var i Gaar eller paa en Køretur
for et Aar siden. Det rimelige vil være, at Martha ikke slet saa
klart kan beskrive sin Tilstand, og at Fætter Johan nu og da
har en Bemærkning, der liver op i den evig tankestille Taage,
hvori han vanker om og begærer. For øvrigt er hans Ord for
pyntelige, de gør jævnlig en Virkning, som om han havde lært
dem udenad.
I Josefine har Brandes givet den elskværdige Martha en
Søster, som der er Fornøjelse ved. En Svensker kunde falde paa
at kalde hende Ulla Viinblad, vi andre er glade ved her for første
Gang at træffe hende i Literaturen, saa kæk og djærv hun er.
Lidt svær i Ordene, men med et Familjehjærte af det ægte Guld.
Om hun udenfor Familjen vil være lige saa brugelig til Sindenes
Opmuntring og det daglige Livs Husvalelse, turde være et Spørgs.
maal, og mon Brandes ikke med denne Figur under Pennen
skulde for en Gangs Skyld være kommen i Tanker om, at Skuespil
er en fortræffelig Ting, men nu og da stopper det dog ogsaa op
for dem. Ganske vist har han med sit sædvanlige dramatiske
Snille vidst at give os Aanden og Tonen i den Rudske
Familje-kreds, vi er hjemme der, som vi var det hos Rønnings i En
Forlovelse og paa Aagesholm i Et Besøg-, men netop for Josefines
Skyld er det Synd, at Dramaet ikke naar ud over et vist
Antal og en vis Art af Optrin. Der vilde være overmaade
meget at fortælle om hende, om det Præg netop hun gav
Hjemmet, om hendes Forhold til Søsteren og Broderen, Moderen
og Faderen, om hendes Hjemføring og Forkastelse af de forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
