Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa har Fru Erna Juel-Hansen bedre sørget for ikke
at blive glemt. Hun har skrevet sin store Novelle, En ung Dames
Historie, med rolig Ubekymrethed for hvad andre mener om de
Ting, hun beretter. Eller rettere: netop i alvorlig Bekymring
over, at Folk i Almindelighed har overmaade forkerte Meninger
om det, hun véd nøje Besked om, har hun meddelt sin Opfattelse
af Æmnet saa utilsløret, som det blot har været hende muligt.
Det er det, man kalder at vise literært Mod. Og paa det afgørende
Punkt i Bogen har hun vundet en betydningsfuld Sejer.
Historien handler om en ung Pige, hvis Ævne til at føle
Elskov er udviklet paa de andre Ævners Bekostning. Hun hører
hjemme i det fine københavnske Bourgeoisie, og indtil hun er op
imod de tyve Aar forstaar hun kun dunkelt sine Længslers Sprog.
Som ganske ung Pige daaner hun hen i Salighed ved en Fætters
Kys og forlanger intet andet paa Jorden end at mærke hans
Læber mod sine, og endnu, da hun som lidt ældre er forlovet
med en ualmindelig kølig Fyr af en Sports- og Videnskabsmand,
der, fordi han har Ubehag deraf, undgaar ethvert Kærtegn, tror
hun, at alle Sorger vilde være slukkede, om han blot vilde tage
hende i sine Arme og trykke ét Kys paa hendes Mund. Men saa
brister endelig Taagerne om hendes Viden, og da hun pludselig
støder paa en ung Kunstner, som hun tidligere en Gang har
modtaget et eget tillokkende Indtryk af, giver hun sig til ham
med en Fryd, som ingen Grænser kender.
»Jeg har længtes — længtes«, stammer hun.
»Efter mig? Sig det — efter mig?« spørger han.
»Ja — efter Dig —« svarer hun.
Og Forfatterinden tilføjer: »og hun troede, hvad hun sagde«.
Det er en nok saa overlegen Maade at meddele denne Ting paa.
Men saa kommer den store Ulykke: Bogens frodige Mening.
Margrethe — det er den unge Pige — kan kun dette ene: Elske
for Elskovens Skyld, hun vil intet andet i Verden end give og
modtage Kærtegn i dens Arme, som hun elsker. Ved den kunstige
Fjæmhed, hvori Opdragelsen og den dermed i Forbindelse staaende
Fejltagelse med Forlovelsen har holdt hende fra alt det, som er
hendes Naturs Kraft, har Tankerne samlet sig til Urede i hendes
Hoved, og nu da der kommer Fart og Gænge i hendes Livs
sultne Trang, tager Lykken derover Magten fra hende. Hun
bliver gold paa alle andre Punkter, end i den ene Formel: »Jeg
elsker Dig«, og den unge Kunstner, som forbinder en Mængde andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
