- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
548

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ord som disse: »Kaadere end nogensinde satte hun (Margrethe)
et flammende Liv i det hele«. Vi har ikke i de skildrede Optrin
förnummet, at Pigebarnet var i Stand til at sætte »flammende«
Liv i noget som helst.

Alle disse Udvækster standser Forstaaelsen første Gang
man læser Bogen. Naar t. Eks. Margrethe inden det Karneval,
hun glæder sig saa umaadeligt til, deltager i otte unge Pars
hyppige Sammenkomster for at indstudere en Kvadrille — man
indstuderer for øvrigt ikke Kvadriller til offentlige Karnevaler
—, hvor er det saa muligt, at dette indestængte lille Pigebarn
kan behandle en saa ypperlig Morskab, som selv erfarne
Balskønheder vilde sætte Pris paa, med overlegen Ro samtidig med,
at hun næsten gaar fra Vid og Samling af Henrykkelse over
Karnevalet? Der er noget ærgerligt ved dette. Man faar Indtryk
af, at Forfatterinden sidder og bytter Tingene om for os, indtil
det nøjere Kendskab til Bogen som sagt gør det klart, at alle den
Slags Angivelser maa man blot stryge, de hører ikke med til
Fortællingen.

Og de har kun kunnet komme ind i den, fordi Fru
Juel-Hansen har forset sig paa den Ting at meddele og fortælle i Stedet
for at skildre. En Fortælling bliver omtrent værgeløs overfor
en hvilken som helst Opdigtelse, naar ikke Forfatteren ved umiddelbar
Skildring og ved Gengivelse af sine Personers Tale drager
Grænsen skarpt mellem sandt og falskt. Om ikke for andet saa
for at ave sig selv skal Kunstneren bygge paa Personernes egne
Ord. Med dem skrevne i sit Hjærte kan han vanskelig tage fejl
af det virkelige og uvirkelige, men uden dem udsætter han sig for
at fare vild mellem uberegnelige Indfald. Der er i de flesle
Digterhjæmer Nervevindinger, hvor sandt og usandt løber om
imellem hinanden, og hvor de Faldgruber for Fantasien findes,
som kan ødelægge selv de bedste Historier.

Ødelagt er En ung Dames Historie nu langt fra bleven. Den
er i det afgørende en fremragende god Bog. Det er en klog og
aaben og paa mangfoldige Steder udmærket fortalt Beretning om
Tilstande i et Pigesind, som Literaturen hidtil kun har givet en
overmaade løs Behandling. Det er et førstehaands Arbejde, der
for os foreligger som en samvittighedsfuld Studie, hvoraf der er
meget at lære. Havde Fru Juel-Hansen valgt sit Standpunkt
udenfor Heltinden, vilde Fortællingen som Kunstværk rimeligvis have
faaet større Værdi, samtidig med at en Del Varme i Udtrykkene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free