Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og paa samme Tid den Livets Kolorit, som alene Malerkunsten
formaar at skildre. Det samme gælder Hovedet, paa hvilket der
sidder et Øre, der ikke kunde tænkes bedre. Som Helhed ejer
Billedet en bedaarende Farveholdning, paa én Gang mild og stærk,
og Kompositionen er saa utvungen, saa fri for hvert Spor af noget
lavet, som Naturen selv kim er det i mange Mils Afstand fra de
store Byer.
I Tiggeren er der ikke et saa gnistrende Talent, som i
Kartoffelhøsten, men om mulig endnu mere Alvor, endnu mere
Respekt for den simple Opgaves Værd. Ogsaa denne Figur er
saa vidunderlig sanddru i Stilling og i Udtryk, saa menneskelig
følt i brændende Sympati for denne Stakkel med det noble og
kloge Hoved og de fine Hænder, der maaske har holdt om
kosteligere Mundfulde end det tiltryglede Brød, de nu maa samle
sammen i den store Pose. Helt ud dejlig malet er Tiggerens
rynkede Ansigt og stride Skæg, indgaaende i Enkelthederne og
dog stort og bredt i Karakteristiken. Udmærket er ogsaa den
gamle Kone, der kommer til Syne i Døren, mindre god den lille
Pige og mindst god den uheldig tegnede Urtepotte.
* *
★
Ro lis kolossale Billed Arbejdet taaler ikke en
Sammenligning med Bastien-Lepages Kunst. Hvad der er i denne af
indtrængende Dvælen ved hver Ejendommelighed, mangler hos Roli,
og der fattes denne hin store Afdødes Ævne til at gøre et Billed,
d. v. s. at bringe en Eksistens eller flere indenfor en Ramme,
indenfor hvilken Beskuerens Blik bliver, og ud over hvilken hans
Tanke ikke bevæger sig. Dette »at gøre et Billede er en Kunst,
som efterhaanden er bleven glemt, som en Tid lang har været i
Miskredit, maaske ikke mindst, fordi den er saa vanskelig. Ved
at gøre et Billed forstaar jeg ikke doktrinært dette, at gøre en
udadlelig formet Komposition. Grev Rosens Billed med Erik XIV og
Karin Månsdotter er et Billed, skøndt begge Figurer er anbragt
i Lærredets ene Side. Det, hvorpaa det kommer an, er, at
Billedet har et Centrum, et Midtpunkt, til hvilket Øjet uophørlig
drages og idelig vender tilbage, — være sig saa, at dette
Midtpunkt dannes af den betydeligste Livsværdi, som Billedet
indeholder, eller blot er Midtpunkt i Kraft af en eller anden Farve,
der paanøder Øjet Opmærksomhed. Men, om dette Midtpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
