Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammenlignet med disse fra Tankens Side sygelige og i
Udførelsen dels pyntelige, dels udmattede Billeder bliver Ro 11 s
store Studie over en nøgen Kvinderyg et ærligt, alvorligt og
kraftigt Stykke Arbejde, som tilmed ikke er uden Skønhed. Ogsaa
Raphaél Collins Studie til en allegorisk Fremstilling af
Sommeren hører med sine fint stemte Farver og omhyggelig
gennemførte Former til det bedres Kategori. Lidet tiltalende er derimod
Emile Lévys afingres paavirkede, men tørre og uskønne
Fremstillinger af Bårne- og Overgangsalderen og Gérömes akademisk
glatte, porcellænsagtig skinnende, flove og kolde le hammam.
Der lever, som enhver vil kunne sé, i Paul Dubois’
Skulpturer en Genius, som i lige Linje stammer ned fra den
italienske Renaissansekunsts Genius. Der er i Dubois’ plastiske
Menneskefremstillinger en Skønhedsfølelse af en Kraft, som maaske
ikke har været kendt siden hin Renaissances Dage. Billedhuggeren
og Maleren Dubois er én og samme Person, og man genfinder
da ogsaa i hans malede Portræter den samme Genius, som man
har kendt fra hans Skulpturer. Hvad der er Kendemærket for
hele hans Produktion er netop denne Skønhedsfølelses Art. For
Dubois er Skønheden ikke Antikens geometrisk korrekte Form,
ikke heller dens simple, dekorative Klædebon. Han finder
Skønheden lyslevende i den Menneskehed, der er hans egen Tids;
han finder en Fløjels Kjole, der spænder over en moderne Kvindes
Bryst lige saa plastisk som og endnu mere malerisk end den
græske Gudindes Drapperi. Hans Skønhedssans har kastet ham
i Armene paa den italienske Renaissance, der er saa bugnende
rig paa individuel Skønhed. Han har lært af Lionardo, af Rafael,
af Sebastiano del Piombo at kende Kvinden fra hendes yppige
og sanselige Side, det animalsk varmblodige Væsen, der kan være
hende egent. Hermed har han forenet den moderne Kunstners
indtrængende psykologiske Blik og den store Billedhuggers Ævne
til at mejsle Formen strængt.
Paa nærværende Udstilling findes der et Par Kvindeportræter
af Dubois af denne Art, — Portræter af skønne, rige og fornemme
Frøkener, der har passeret Ungdommens nervøse Uro og er faldne
til Hvile i Trediveaarsalderens Selvfølelse og Sikkerhed. Bedst
er Portrætet af Mile. A. H., en pragtfuld blond Skønhed med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
