- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
582

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arkitekt E. Schiødte: Dansk Kunsthaandværk paa den nordiske Udstiling 1888

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for øvrigt smagfuldt og behersket i Kompositionen og udført med
en Dygtighed, som stiller det forrest i første Række.

Der findes en hel Del godt Malerarbejde paa Udstillingen.
Der er dygtige Efterligninger af Mosaik, Træsorter og Stenarter,
der er meget fortjenstfuldt i Dekorationen af Dronningeværelset,
komponeret af Overgaard og udført af ham selv i Forbindelse
med Nielsen & Hansen, men Prisen for Alt bærer dog
Juryværelset, efter Arkitekt V. Kochs Tegninger udført af
Møll-mann & Ko., Kompositionen er rig og alvorlig, ualmindelig nobel
og stemningsfuld, og Udførelsen er i enhver Henseende saa dygtig,
at man vanskeligt skal kunne finde den bedre.

Det er i rette Tid, at Foreningen for Boghaandværk har
dannet sig, ti vore Bøgers Udstyrelse er langtfra mønsterværdig;
i Valget og Sammenstillingen af Typer, i Forholdet mellem
Tryksiden og Marginen, og endelig i Indbindingen er der betydelige
Forbedringer at indføre. Vore Bogbindere er for Resten flinke nok,
hvad ogsaa Udstillingen beviser, men det skader des værre deres
Kunst, at de saakaldte komponerede Bind breder sig mere og
mere paa de virkeligt solide og smagfulde Bogbinds Bekostning.
Immanuel Petersen og Carl Petersen møder med rige,
omfattende Udstillinger; mærkes kan hos den første et lille Bind i
gammeldags Stil til Maupassants Fortællinger, hos den sidste et i
byzantinsk Stil komponeret Bind til Peter Hansens Literaturhistorie.
Beuchel udstiller bl. A. en pragtfuld Mappe med kunstfærdig
Forgyldning paa mørkerødt Fløjl, J. L. Flyge gode Prøver paa
en Specialitet, som endnu ikke er synderlig anvendt her hjemme:
Lædermosaik, det vil sige en Art Dekupørarbejde, hvor forskelligt
farvede Læderstykker sammenstilles Side om Side til brogede
Mønstre.

Foruden de allerede omtalte keramiske Sager udstiller
Dekorationsforeningen ogsaa andet af kunstnerisk Værd. Der
kan saaledes nævnes de højst originale og karakteristiske Møbler,
som Lorentz Frølich har komponeret og dekoreret med sjælden
Friskhed og Opfindsomhed, det elegante lille Skab, som skyldes
Arnold Krog, og det aldeles fortrinlige Udkast til en ny
Tikroneseddel af Bindesbøll og Jerndorff. Det er en Skandale
for vore offentlige Myndigheder at kassere en saa ejendommelig
og kunstnerisk behandlet Komposition, medens man samtidig
sender saadanne Lotterisedler ud i Verden som de ny Hundrede-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free