- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
587

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. F. J. Meier. Hazardspil og Grækere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bedrog alle Vegne, — at alle Cirkler, alle Badesteder, alle Hoteller
laa fulde af disse Vampyrer, der graadige som Rovdyr, men under
det gode Selskabs fineste og høfligste Former kastede sig over
enhver, der kom indenfor deres Fangarmes Omraade, for at
udsuge dem til Marven. — at det grønne Tæppe overalt skinnede den
ankommende i Møde, at Louisdorer, Zecchiner, Dubloner, Lisbonniner,
Guineer uafladelig rullede hen over Pharaobordet, at kyndige
Grækerhænder med uforlignelig Behændighed og Kunst trak falsk
af, bort- eller indeskamoterede Kort, bøjede falsk Paroli, Paix de
Paroli, Sept et le va o. s. v., — at Tusender og atter Tusender
udplyndredes til Skjorten, at Slyngler berigedes, enfoldige styrtedes
i Fordærvelse, Kort kyledes Modparten i Ansigtet, Kaarder krydsedes,
Pistolskud udveksledes, Blod udgødes.

En saadan Grækers hele Liv var en uendelig Række af de
bratteste Omvekslinger. I Dag er han rig, i Morgen fattig. I
Dag sprænger han en Bank, i Morgen bliver han selv sprængt. I
Dag er han »saa højt oppe som Toppen af Stigen, i Morgen saa
langt nede som Foden af Galgen«, — den han stundum med Nød
og næppe undgik. Hvad hans Navn angaar, da havde han intet,
eller rettere utallige. Var han umulig ét Sted, forsvandt han,
dukkede op et andet Sted under et nyt Navn og ombyttede dette
nye Navn med et tredje eller fjærde eller femte, naar det gjordes
behov. Men naturligvis var hans Navn altid adeligt, selv om han
var født i en Rendesten eller Kloak; han var mindst Chevalier, i
Regelen Baron eller Greve eller Marquis. Tillod hans Kasses
Tilstand ham det paa nogen Maade, optraadte han altid som grand
seigneur: i en straalende Karosse med fire, stundum seks Heste
for, med Forrider og skægget Kusk og galonnerede Lakajer bag
paa holdt han sit Indtog i det fornemste Hotel, det han
undertiden, naar Lykken var ham imod. eller hans onde Stjærne førte
ham sammen med endnu værre Grækere end han selv, forlod i
Mulm og Mørke, som en Tyv om Natten, med et Par Skjorter og
Strømper i en Bylt under Armen. Da disse Bedragere, som fortalt,
med proteusagtig Lethed skifte Navn og Opholdssted utallige Gange,
kan det stundum være vanskeligt nok at følge dem gennem det
Mørke, de saaledes forsætlig udbrede om sig.

Som Regel havde enhver saadan Græker hos sig Mme. son
épouse, Fru Baronessen eller Grevinden eller Marquisen, som oftest
en eller anden Kurtisane eller Æventyrerske, skøn som en Engel,
forførerisk som en ond Dæmon, straalende af Diamanter, ægte

s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free