Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. F. J. Meier. Hazardspil og Grækere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Petersborg og »virkede« der, til Hazardspillet i 1763 blev forbudt,
- et Forbud, som, i Parentes bemærket, ikke blev overholdt,
allermindst af Hoffet og de store: i Riga holdt Kejserinden
selv en Bank paa ti tusende Rubler »for sine tro Tjænere«, som
hun sagde, formodentlig erindrende, at hendes Yndling Orloff
udelukkende havde levet af Hazardspil, før han kom i Gunst; i
samme By spilledes der et sandt Helvedesspil for Prins Karl af
Kurlands Regning, og i den høje russiske Adels Paladser ligesaa,
særlig hos den berømte Ingeniørgeneral Melissino, hvor Banken
holdles af Baron Lefort, en Slægtning af Peter den Stores
navnkundige Lærer.
En samtidig Forfatter vidner, at alle disse store Herrer til
Hobe bedreve Grækerkunster, en Prins eller Knes Matuschkin
udfordrede endog alle fremmede Grækere til en Væddestrid i
Gavtyvestreger og fik kejserlig Rejsetilladelse i tre Aar for i
Udlandet at rejse paa sin Kunst!
Nævnte Marquis d’Arragon forlod altsaa 1763 Petersborg
og kom til Riga, hvor han »virkede« i nogle Aar. I 1767 var
han i Spa, hvor han ægtede en halvhundredaarig Englænderinde,
en Enke med 60,000 Pund Sterling. Denne Dame var saa venlig
at dø kort efter, hvorpaa Marquien for sine 60,000 Pund købte
vidtstrakte Godser i Modena og blev en stor Jorddrot. Det er
omtrent den eneste Græker, tror jeg, der har endt som rig Mand.
Som rig Mand endte næppe den i Literaturen ikke
ubekendte Græker Chevalier Goudar. Hans Ungdomshistorie kender
jeg ikke; i 1763 var han i London, hvor han kort efter bortførte
en syttenaarig blændende skøn Irlænderinde fra et Ølhus, hvor
hun var Opvartningspige. Det var den spekulative Chevaliers
Plan at spille Irlænderinden i Hænderne paa hans allerkristeligste
Majestæt Kong Ludvig den 15de, men Madame Dubarry fik Nys
fim Sagen og lod ham ved et lettre de cachet udvise af Frankrig
med samt hans Irlænderinde. Denne blev senere den for Skønhed,
Aand og Talenter bekendte Mme. Sarah Goudar, der heller ikke
er aldeles ubekendt i Literaturen. Goudar eksploiterede navnlig
rejsende Englændere; i 1768—69 var han i Neapel, hvor han
holdt Hus i Nærheden af Pausilipo, og det rigt og flot, skøndt
Pharao og Biribi var hans eneste Indtægtskilde. Rigtignok havde
Ministeren Tanucci forbudt alt Hazardspil, men hvem brød sig vel
om det? Bryde rejsende Englændere sig overhovedet om noget?
Hint Forbud agtedes saa lidet, at da Kong Ferdinand den 4de en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
