Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For øvrig var det mest blivende Indtryk af Musikfesten
ikke noget særlig overraskende eller uventet, det nemlig, at vi
her i Norden har to store Tonekunstnere, Gade og Svendsen,
der staaende paa Klassikernes Skuldre ere lige saa overlegne i
Behandlingen af det formelle som de er selvstændige med Hensyn
til Indholdet. Og ved Siden af disse — to rigt begavede
Tonedigtere1), Hartmann og Grieg, fuldt ud originale, begge
gaaende deres egen Vej uden at se hverken til højre eller venstre,
ikke just Mestere i Formen, i hvert Fald ikke i de store Former,
men dybe og til det yderste ærlige og alvorlige i Indholdet.
Musikfesten lærte os nu ved Siden heraf, at Svenskerne ikke
har nogen Komponist, der paa langt nær kan sættes ved Siden
af disse fire Stormagter, medens den paa den anden Side gav
gode Løfter for Norges Fremtid — for Danmarks Vedkommende
havde som nævnt »Fremtiden« næsten slet ikke Ordet.
Det var imidlertid intet af de fire nævnte Navne, der
aabnede Musikfesten. Hertil havde man med fin Smag valgt
Kuhlaus Ouverture til „Elverhøj“. Denne saa vel kendte
Ouverture er vel næppe Kuhlaus bedste, men her var den helt paa
sin Plads. Uagtet den som al Kuhlaus Musik staar og falder
med den rutinemæssige Flothed, hvormed den er »gjort«, saa har
Komponisten dog her, tvungen af Æmnet og vejledet sagtens af
Heiberg, indfiættet Folkevisetoner og Nationalsangen i sin
Ouverture, og den Duft, som derved strømmer fra den, vil til alle Tider
lade den gaa lige ind i danske Hjærter. Var det her de første,
ubevidste Spirer til den kommende Æra i nordisk Musik (ti
som bekendt var det Danmark, som førte an i denne »nye« Tid),
saa fik man straks efter i Omans-Ouverturen et Pust fra
Gæringstiden*), der snart skulde gaa over i en bevidst Kamp for at
naa ny selvstændige Maal. Mellem disse to »historiske«
Ouverturer fremsagde Hr. Emil Poulsen en Prolog af Chr. Richardt
Ingen høj Lyriks Flugt prægede den, maaske kunde den have
været en Smule mere »festlig«, men i sunde, velklingende Vers
fastslog den den i og for sig indlysende Sætning, der dog ikke
kan siges for ofte til vore unge Kunstnere, at Tonekunsten, om
*) Denne fine Sondring skyldes vistnok Grieg og findes i nogle Lirger han
skrev i „Musikbladet” ved Hartmanns 80-aars Fest.
’) Ouverturens Betydning i Gades Liv og derigennem for den danske Musik
har jeg søgt at skildre i min Studie i Tilskuerens Oktober-Hæfte 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
