Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saasom Vikingesangen: Viking sejlet skinner over Sunde og
Solo-stemmen med Kor: Frem drager Slægters lange Karavane gjorde
ikke den Virkning, som ved tidligere Opførelser, enten det nu var
de altfor store Forhold eller de mellemliggende trættende »Festkor«,
der var Skyld deri. — Udførelsen af Vølvens Spaadom var for
Korets Vedkommende aldeles glimrende, aldrig har denne Musik
klinget mere storslaaet end ved denne Lejlighed, hvor 300 prægtige
Mandsrøster tog begejstret fat. Det lod imidlertid til, at Dirigenten
havde lagt vel megen Vægt paa Korets Ydelse og derved noget
glemt Orkestrets; og dog gjaldt det her som altid, at den
fuldendte Komposition kræver den fuldendte Udførelse: saadanne
Steder som Indledningssatsen og den Overgangssats, der skildr»
Kampen forinden den endelige, evige Fred, kunde have været
spillet sikrere og med mere Vælde.
Af G rieg, der ligesom Hartmann har sin Styrke i den
digteriske Fordybelse i det valgte Æmne og ligesom han naar
højest, naar han skriver til Tekst, og da helst til en Tekst af
en tung, melankolsk Karakter, opførtes foruden den omtalte
Ballade, den Bergtekne, endnu paa de store Koncerter den bekende
Klaverkoncert (a-moll), og G rieg vandt med dette Værk
ubetinget Prisen paa den første Koncert, ved hvilken det spilledes.
Ganske vist føler Grieg sig, som til Dels ogsaa Hartmann,
ikke rigtig hjemme i de store Former, men man mærker det ikke
i denne Komposition, der er saa rig paa Opfindelse, saa frisk ved
det nationale Skær, der er kastet over den, og saa duftende af
Stemning og Poesi.
Af Joh. Svendsen opførtes, foruden nogle højst
karakterfuldt instrumenterede islandske Melodier, kun ét Værk: Symfonien
i B-Dur. Man kunde synes, at det var for lidet, om man ikke
vidste, at Joh. Svendsens Virksomhed som Komponist trods
hans sjældne Ævner har været mærkværdig begrænset i Tid som
i Omfang. Hvad Grunden er dertil, er vanskelig at sige, og jeg
skal ikke her søge at udgranske den, men sikkert er det, at da
man hørte denne Symfoni, skrevet af en Mester i Formen, af et
Menneske, der føler sundt og varmt, saa blev man inderlig vemodig
ved Tanken om, at denne Tonekunstner bar nedlagt Lyren endnu
mens han stod i sin fulde Manddomskraft for vistnok aldrig mere
at tage den op igen. N u vilde det maaske ogsaa være for silde, men
om Joh. Svendsen i sin Tid havde arbejdet videre, som han
begyndte og havde vidst at sætte nye Strenge paa sin lidt ens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>