- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
605

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

end Sange til at repræsentere Heise, burde man hellere have
valgt f. Eks. en Scene af Tomerose eller hans Ouverture Palnaioke.

* *

*



Musikfestens 3 »Koncerter for Kammermusik« var
sikkert mindre beregnede paa det store Publikum, der ikke heller
mødte saa talrigt jil dem som til de foran omtalte Orkesterkoncerter,
end paa de rigtige musikalske Gourmands. For dem maatte disse
Koncerter navnlig have den Interesse, at de gav den bedste
Lejlighed til at drage Sammenligning mellem de 3 skandinaviske
Landes Ydelser, idet hvert af disse havde faaet sin Koncert,
paa hvilken kun Værker af dets Komponister kom til Opførelse.
Det er jo imidlertid velbekendt, at Kammermusiken er den
Musikform, som mindst af alle har fundet Dyrkere blandt Nordens
Komponister, der har følt sig langt mere tillokkede af
Sangstemmen og det farverige Orkester, og det vilde derfor være
uretfærdigt, om man alene eller væsentlig efter disse 3 Koncerter
vilde dømme Landene imellem. — Denne Nordens Mangel paa
Kammermusik gjorde det for øvrig tvivlsomt, om man ikke havde
gjort rigtigst i at begrænse disse Koncerters Tal og Længde;
Programmerne var nemlig i og for sig for omfangsrige, og for at
fylde dem havde man maattet medtage Kompositioner, der ellers
aldrig blev opførte her, og som navnlig ikke egnede sig til
Festopførelse; under saadanne Numre var det da ogsaa, at
Feststemningen listede sig bort og Folk tilsidst sad og »kedede sig
med Anstand«.

Kun af den norske Koncert fik man et mere fyldigt og
helstøbt Indtryk. — Ved denne talte for det første det unge Norge
et mere vægtigt Ord end de Fraser, som Joh. Selmers Korstykke
indeholdt, nemlig gennem en Klaverkvintet af G hr. Sinding.
Denne begyndende Komponist er utvivlsomt en stor Begavelse;
hans Kvintet er først og fremmest præget af en usædvanlig, helt
betagende Mandighed, om den end i Andanten ogsaa har Udtryk
for sartere Stemninger. At Sinding paa den anden Side ikke
endnu er en fuldt udviklet Kunstner fremgaar klart nok deraf, at
han har kunnet skrive og lade spille Finalen af denne Kvintet,
der er meget for lang i Forhold til sit Indhold og ganske uklart
og forvirret formet, og det uagtet de foregaaende Stykker, navnlig
den første AUegro, viser, at Sinding mere end de fleste af Nordens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free