Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kr. Kristofersen: Norsk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen byder, til en altid modigere Udfolden af det rene Flag,
der er Jævnbyrdstanken i Unionen, saa har Danmark ogsaa maattet
have Opmærksomheden udad, har sysselsat og oplaget store Kræfter
med at »holde Thyras Vagt«, indtil Ulykken skræmte dem, der
til Dels havde fremkaldt den, over i Reaktionen. Norge har
politisk set været dette Aarhundredes Dæggebam, Danmark har været
beskaaret Smertens Del og har lidt for sine Styreres Synder
gennem tusend Aar. Saa er vel intet rimeligere, end at Forskellen
er stor i Dagens Politik. Ligheden er kun den samme som
mellem alle Folk, hvor nyt staar mod gammelt, og hvor det
gamle maa bruge Vold for at holde det ny nede. Men
Hovedforskellen er nok den, at det norske Folk ikke ser, at det kan
tage alt, hvad det vil, det ævner endnu ikke at forstaa, hvad
gunstige Stillinger byder, fordi det politiske Fremskridt har været
raskere end det sociale, mens det danske Folk, der bygger paa en
gammel Kultur, hindres af ydre Ting i at magte sin egen Vilje.
Nu tør jeg vel trygt gaa ud fra, at alle Tilskuerens
Læsere kender saa vidt til den politiske Kamp i Norge, der fik sin
foreløbige Afslutning ved Ministeriets Dannelse af 26de Juni 1884,
at jeg her ikke behøver at gaa tilbage i dens Enkeltheder. Man
vil mindes, at det, der stod som navngiven Forgrund for den
lange Kamp, var den ene Sides Arbejde for Parlamentarismen
gennem en Grundlovsforandring, der skulde give Statsraaderne
Adgang til at deltage i Stortingets Forhandlinger. Men bag denne
Hovedsag, som Johan Sverdrup ved en Lejlighed kaldte sin eneste,
laa saa meget andet og betydeligere, og det politiske Spørgsmaal
var i Grunden det, som det konservative Partis Talsmænd oftere
gjorde opmærksom paa, nemlig selve Kongemagtens Stilling — ja,
om den i det hele taget havde nogen Ret til at bestaa, om der
fandtes nogen anden Egenmagt i Staten end Folket selv, der
ytrede sin Vilje gennem fri Valg. Det var med rene Ord en Kamp
om Monarki og Republik, der blev afbrudt paa Halvvejen. Det
Spørgsmaal var det, der havde staaet for Vælgerne i 1882, da det
gjaldt at anerkende eller kuldkaste Beslutningen af 9de Juni 1880
— om Unødvendigheden af kongelig Stadfæstelse paa Grundlove - ,
og det var det Spørgsmaal, hvis formelle Løsning Rigsretten
1883—84 gav, uden at rimeligvis endog en Halvdel af
Medlemmerne var sig fuldt bevidst, at de dømte Monarkiet i Norge Men
under alt det, man stræved i Politikens Tjæneste, stod det klart
for de virkelig vaagne Fremskridtsmænd, at det ikke var for Bog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
