Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kr. Kristofersen: Norsk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slaver, man kæmpede. Det var noget mærkbart, de vilde
frembringe gennem Politiken. De vidste, at denne bare er Middel.
Det er bare de doktrinære Indsiddere, som vil Politiken og dens
forskellige Udslag for Politikens egen Skyld; den, som har set,
hvordan Menneskene, der udgør Folkene, lever, vil Politiken alene
for det sociale og økonomiske Fremskridts Skyld, vil politisk
Frihed for de manges Lykkes Skyld; han vil Folkenes Selvstyre, fordi
det bedste Absoluti, »Landsfaderdømmet«, tager den jagende
Ud-viklingsævne fra Menneskene og særlig Modet hos de smaa til at
gaa videre i økonomisk Uafhængighed; han gaar med i politiske
Døgnkævl af Kærlighed til dem, som sulter og fryser og er ræd
alt, de ser, fordi de intet véd. Og jeg behøver vel næppe at
forsikre, at ogsaa Bevægelsen i Norge var saa vidt selvforstaaende,
at den havde noget mere at arbejde frem imod end en juridisk
Løsning af tvivlsomme Spørgsmaal eller en Overflytning af Magt
fra den ene Haand til den anden. Fremskridtsprogrammet var
virkelig alt givet, det havde vokset sig større og intensere under
den politiske Kamp, og nu stod det færdigt til Løsning. Jeg
mener ikke de saakaldte store Mærkesager, Juryen og
Hærordningen, for de var alt løst; det behøvedes bare en nogenlunde
forstandig Regering til at strø Sand paa Stortingets Vedtagelse af
dygtige Mænds mangeaarige Arbejde. Men det, som skulde hjælpe
til Udvikling af de »tusen Hjems« Behov, havde
Fremskridtspartiet ordnet til et klart Program — nødvendiggjort ved
Udtalelser fra Folket under Valg og frivillige Møder. Her staar
først og fremmest: Lettelse af Levekaarene for de smaa gennem
Reform i Skattevæsen og Besparelser i Statshusholdningen —
f. Eks Forenkling af det kostbare og aristokratisk tidsspildende
Administrationsværk — og gennem lovmæssig Betryggelse af
Hus-mænds og Arbejderes Underkuelse fra oven — f. Eks. ved
Udvidelse af Stemmeretten til Arbejderne og ved Revision af
Husmandsloven. Dernæst kommer Sikrelse af Samvittigheds-Friheden
ved Gennemførelse af Grundlovens Bud om Aandsfriheden og en
Del Love. der sigter til Religions-Frihed o. s. v. Og saa til sidst
og under alt Sikrelse af Arbejdsfred for Tid og Fremtid ved
endelig Ordning af Jævnbyrdsforholdet til Sverig. Saa meget og
saa lidt vilde de Mænd i Norge, som vidste, hvad de vilde. Men
Ministeriet Sverdrup viste sig snart uvillig til at gennemføre noget
af dette Program paa en saadan Maade, at det kunde tilfredsstille
dem, der krævede, og derfor har Skuffelsen lidt efter lidt vokset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
