Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kr. Kristofersen: Norsk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og forsone sig med den lange Venten paa Tiltag i Retning af
folkelige Administrations-Foretagender.
Nu, var der skellig Grund til at opgive Troen paa det
frisindede Ministerium som et Initiativernes Kraft-Forbund, saa var dog
endnu ingen forpligtet til at gætte, at dets Handlinger vilde komme
til at rejse sig bent imod det, som ønskedes, at det netop blandt
alt, som forelaa, vilde udkaare de Sager, som inden det
oprindelige Venstre vidstes at være højst upopulære. Jeg siger »det
oprindelige Venstre* og mener hermed intet andet end det, som
gjorde i Stand alt det frisindede Arbejde i 70-Aarene, det, der
valgte 9de Juni-Mændene, det, der havde arbejdet i Stortinget og
halet de »moderate« modstræbende efter, hver Gang det gjaldt en
rask Handling. Men da Programmet for Stortingsvalget 1882 blev
saa ensidigt og let at overskue, kom en hel Del nye Vælgere med,
som tidligere til Dels endog havde været konservative eller af
religiøse Grunde havde holdt sig borte. Venstre allierede sig med
denne Flok, der navnlig paa Vesllandet hovedsagelig bestod af
saakaldt »kirkeligt interesserede« eller »kristeligt Lægfolk«, og
mente at finde Støtte hos den derved, at Beskyldningen for at
lægge an paa Kirkens Nedbrydning berøvedes endog sit Skin af
Grund. Som en stiltiende Overenskomst maatte det vel saa
opfattes, at de skillende Spørgsmaal, de, der vedkom Religion og
Kirke, lagdes helt væk, indtil Bygningen af Selvstyret i Staten var
helt gennemført og prøvet under Storm. Men det var netop for
sine særlige Interessers Skyld, denne Flok havde slaaet sig i
Følge med Fremskridtstoget, og deres Hensigter kom frem
allerede før Krisen af 1884, uden at man dog lagde synderlig Mærke
dertil, fordi man havde andet at tænke paa, andet at tage sig
i Agt for. Og denne Flok blev det mærkelig nok, Johan Sverdrup
valgte at støtte sig til, da han opdagede, at han havde tabt sin
Ævne til at samle cg lede det store Tog.
Det, der laa dette kirkepolitiske Parti særlig paa Hjærte,
var en Reform af den kirkelige Ordning, et Slags Organisation i
lavkirkelig Retning af Menighederne. Johan Sverdrups Brodersøn, en
ung Præst fra Bergens Stift, Jakob Sverdrup, som alt i nogle Aar
havde siddet paa Stortinget og der erhvervet en vis Indflydelse
som Samler af de ubestemte og Ordner af de vaklende Meninger,
havde allerede givet disse Ønsker Form gennem en Del Lovforslag.
Jeg skal ikke her indlade mig paa nogen nærmere Forklaring
eller Kritik over disse Forslag — Kirkesagens Realitet er ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
