Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kr. Kristofersen: Norsk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rancen, hvad han efter alt forudgaaet ansaas forpligtet til, og det
kirkelige Parti, som herefter fik Navnet »Oftedøler« efter den
sta-vangerske Præst og Stortingsmand — der samtidig var Udgiver
af Bladet Vestlandsposten og ejede en ret stor Indflydelse enkelte
Steder paa Vestlandet som Prædikant og Samler - , benyttede
Anledningen af Venstrepressens skarpe Udtalelser om Sverdrup
til at stille sig som Garde omkring ham og derfor paastaa sig
berettiget til at bruge hans Navn som Fane ved Valgene 1885.
Men det viste sig, at Oftedølerne var gaaet for rask paa med at
danne et eget nyt Parti. Næsten over hele Landet holdt Venstre
endnu sammen og valgte paa Tillid til Regeringen; det var kun i
et enkelt Valgdistrikt, Stavanger Amt, hvor Oftedølerne formaaede
at kaste en af de gamle rene Venstremænd, men til Gengæld blev
Oftedal selv kastet i Stavanger By. Ingen af Venstres Grupper
kunde endnu med Vished tilegne sig Regeringen; det rene Venstre
mente at have Borgen i de mest fremstaaende Statsraaders
tidligere Standpunkt i Stortinget, men Oftedølerne troede at have
Grund til at stole meget paa den umiskendelige Indflydelse, Jakob
Sverdrup havde faaet over sin alderstegne og sygelige Farbroder,
ligesom de vel ogsaa kendte den gamle stridbare Herre saa vidt,
at de forstod, at det rene Venstres Kritik af hans Færd ikke just
bidrog til at føre ham tilbage til dem, han — muligens fra først
af kun for et Øjeblik og halvt tilfældig — havde forladt. Men
var Brudet inden Partiet end ikke traadt synlig frem ved de fleste
af Valgene, saa var det saa meget tydeligere i den almindelige
Diskussion, i Pressen og paa Møderne, hvor man gensidig haanede
eller forkætrede hinanden under Slængnavne,
»Oftedøler«—»Europæere«, og det maatte være indlysende for enhver, at der skulde
en mer end almindelig klog Politik fra Regeringens Side til for at
holde disse uensartede Elementer sammen som arbejdende Kraft.
Man maatte ikke vælge den ene eller den anden, men alene vælge
at fremlægge de Slags Arbejder, soin der ikke alt paa Forhaand
herskede Uenighed om. Men Regeringen fandt ikke slige Arbejder
— den saa ikke Skogen for bare Trær, og saa søgte den sin
Siøtte hos den enkelte Gruppe — og det den, som havde gjort
mindst for at bringe i Stand Krisen af 1884, den. som ogsaa i
Tal var den absolut underlegne, den, som i et Spørgsmaal, hvor
det i høj Grad gjaldt den norske Folkeære, syntes villig til at
lade sig lede uden Selvstændighed efter dens Mening eller Vilje,
som til Tak vilde hjælpe den igen. Jeg sigter til det unionelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
